IKEA inviterer søndag den 23. august til loppemarked foran varehusene over hele landet.
Salget af stadepladser er nu åbnet for medlemmer af IKEA Family. En plads koster 150 kroner og svarer til én parkeringsplads. Ifølge IKEA går hele beløbet ubeskåret til velgørenhed i lokalområdet.
På markedet kan deltagerne blandt andet sælge legetøj, bøger, børnetøj, boligtilbehør, tøj og spil.
Loppemarkedet finder sted fra klokken 10 til 15, og tilmelding foregår via IKEAs hjemmeside.