Det skal altid kunne betale sig at arbejde, og høje ydelser ved siden af kontanthjælpen kan afholde nogle ledige fra at tage et arbejde.
Alligevel er det ikke et kæmpe indhug i disse ydelser, der er Venstres første prioritet for at få ledige i arbejde.
Det er i stedet straks-aktivering og uddannelsestilbud, der skal få især ledige unge væk fra offentlig forsørgelse, mener Venstres gruppeformand Kristian Jensen.
En ny rapport fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at danskerne er dem, der har mindst ud af at tage et arbejde i forhold til at være på offentlige ydelser.
Rapporten bygger på en sammenligning af en række overførselsindkomster mellem Danmark, Sverige, Holland og Tyskland.
Alligevel er Kristian Jensen enig med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i, at øvelsen ikke går ud på at afskaffe et højt socialt sikkerhedsnet.
For selv om reformer af den offentlige hjælp i Tyskland har fået flere i arbejde, har de også skabt flere fattige, og det er ikke vejen at gå, mener han.
I stedet skal blandt andet ungeindsatsen udvides, så ydelsen bliver sat ned for unge mellem 25 og 30 år, som det gælder i dag for dem, der er under 25 år.
Samtidig skal det såkaldte uddannelsespålæg udvides, så unge op til 30 år kan pålægges at tage en uddannelse frem for at være på kontanthjælp.
- Vi kan jo se, at nogle steder vender en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne om i døren og finder selv et job. Det kan jo også ske andre steder, siger han.
Dansk Arbejdsgiverforening skriver i rapporten, at havde Danmark samme andel af offentligt forsørgede som Sverige, så ville 270.000 personer færre modtage offentlige ydelser, og udgifterne ville hvert år være næsten 50 milliarder kroner lavere.
Kristian Jensen mener, at Danmark skal lade sig inspirere af Sverige.
- Vi politikere har ikke gjort det godt nok, når der er 30.000 danskere på kontanthjælp, der ikke har andre problemer end at de ikke har et arbejde, og i den anden ende er her 30.000 østeuropæere i arbejde, siger han.
/ritzau/