Kan det betale sig at arbejde i Danmark? Spørgsmålet vejer tungt på den politiske dagsorden og er blevet et kardinalpunkt i Venstres bestræbelser på at generobe Statsministeriet.
Senest i mandags genlød medierne af historien om, at 42.500 danskere tjener mindre ved at gå på arbejde, end hvis de fik kontanthjælp.
Men i realiteten er det kun 200 ud af de 42.500, som ville kunne få kontanthjælp.
Det viser en analyse fra AE-Rådet (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd). Direktør Lars Andersen finder derfor budskabet misvisende.
"Problemet er, at det bliver opfattet som om, at 42.500 arbejdende danskere ville få mere ud af at sige jobbet op og gå på kontanthjælp. Men det kan de slet ikke. Så debatten er en storm i et glas vand," siger han.
10.000 arbejder kun deltid
Historien om de 42.500 danskere udspringer af et svar til Folketingets Skatteudvalg fra skatteminister Morten Østergaard (R).
Han skriver selv, at opgørelsen er behæftet med "betydelig usikkerhed".
Ud af de 42.500 er de 25.000-30.000 selvstændige, som selv har indflydelse på, hvor meget løn de trækker ud af deres indkomst. 7.000-10.000 arbejder på deltid, og har derfor en lavere indkomst, end hvis de arbejdede fuld tid.
Højst 2.500 af de 42.500 er ansat på fuld tid. Under 200 vurderes at være berettiget til kontanthjælp. Resten ville først skulle sælge hus, bil og sommerhus - eller lade sig forsørge af partneren.
For langt de fleste er der altså en gevinst ved at arbejde.
Nationaløkonom Bo Sandemann Rasmussen er enig i, at tallene bliver skævvredet i debatten.
"Jeg synes, at de her tal bliver fejlfortolket, når det gøres til et spørgsmål om, om det kan betale sig at arbejde. Det ville være mere interessant at undersøge, om folk på kontanthjælp ville kunne få mere ud af at arbejde," siger professoren fra Aarhus Universitet.
LA: Skal man straffes for deltid?
Men i Liberal Alliance mener finansordfører Ole Birk Olesen, at skatteministeriets opgørelse udstiller, at det ikke kan betale sig at arbejde.
Han finder det paradoksalt, at sociallovgivningen sikrer en voksen på kontanthjælp et rådighedsbeløb på 7.500 kroner om måneden, mens der ikke er nogen nedre grænse for, hvor meget selvstændige eller deltidsansatte skal betale i skat.
"Nogen mennesker er kun i stand til at varetage et deltidsarbejde. Det er al ære værd, at de tager et arbejde. Men det bør da ikke være sådan, at de på grund af skatten bliver straffet ved at have end lavere indkomst, end hvis de var på kontanthjælp," siger han.
"Økonomisk udgør det et mindre problem, men moralsk udgør det et større problem," siger han.
Socialdemokraternes finansordfører Jesper Petersen mener, at Venstre, Konservative og Liberal Alliance forsøger at finde et påskud til at sænke kontanthjælpen.
Læs også: S-profil: V og LA jager bistandsspøgelser
"For at skabe opbakning forsøger de at tegne det her billede af, at det ikke kan betale sig at arbejde. Det er helt forrykt at prøve at tegne et billede af danskerne som en hel befolkning af Dovne Robert'er, og at man i øvrigt ikke tjener penge på at være i arbejde i Danmark. Som AE-analysen viser, er det helt forkert," siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skatteminister Morten Østergaard på analysen fra AE-Rådet.
Så meget får man i kontanthjælp i 2014:
- Over 30 med børn: 14.203 kr.
- Over 30 uden børn: 10.689 kr.
- Under 25: 6.889 kr.
- Hjemmeboende: 3.324 kr.
Du kan ikke få kontanthjælp, hvis du har formue. For eksempel friværdi i huset, sommerhus eller bil. Det kan du heller ikke, hvis din samboende partner eller ægtefælle har et nogenlunde vellønnet job.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet