Politisk hastværk er en direkte trussel mod det danske demokrati, for retssikkerheden og for den offentlige debat.
Sådan lyder opråbet fra De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, og gruppeformanden for Venstre, Søren Gade, skriver Berlingske.
Det umage makkerpar vil nu have ændret reglerne for hastelovgivning.
Det er blandt andet på grund af, at politikerne i det forgange folketingsår har set bort fra Folketingets anbefalinger om en høringsfrist på mindst fire uger i mere end en tredjedel af forløbene omkring ny lovgivning.
- Vi har set i det år, der er gået, at regeringen har følt sig kaldet til at fravige de normale lovgivningsprocedurer i op mod en tredjedel af de lovforslag, som den lagde frem, siger Morten Østergaard.
- Det giver anledning til at overveje, hvordan virkeligheden sikrer ordentlige demokratiske procedurer, siger han til Berlingske.
For at gøre op med de korte høringsfrister foreslår de to politikere konkret en ændring af Folketingets forretningsorden.
Den skal sikre, at love, der er vedtaget ved hastebehandling, inden for kortest mulig tid skal igennem en helt almindelig lovbehandling.
- Når man har regeringsmagten, kan man altid forklare og forsvare en hastelov, og når man er i opposition, er man imod, siger Søren Gade til Ritzau.
- Jeg synes faktisk, at vi skylder borgerne og civilsamfundet, at de bliver hørt i den lovgivning, vi laver, ellers mister borgerne og organisationerne respekten for os politikere, siger han.
Et eksempel på et lovforslag, som blev vedtaget ved en hasteprocedure, var da energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i maj satte en stopper for støtte til 60/40-solcelleordningen. Lovforslaget blev stemt igennem samme dag.
En høringsperiode skal give fagfolk og andre med indsigt i de områder, der lovgives på, mulighed for at give deres besyv med som fagfolk og konsekvenseksperter.
/ritzau/