Venstres folketingsmedlem Thomas Danielsen trådte for hårdt på speederen i sin Volvo, da han i 2014 kørte på Vestmotorvejen ved Køge. Politikeren er siden dømt som fartsynder for at have kørt 161 kilometer i timen på en strækning, hvor det højst er tilladt at køre 130 km/t.
Det oplyser TV MIDTVEST.
Sagen har trukket ud, da Thomas Danielsen i første omgang nægtede at anerkende målingen. Efter at hans immunitet var ophævet, gik han i retten med sagen, fordi han mente, der var usikkerhed i målingen.
Den blev foretaget af en motorcykelbetjent. Dommeren anerkendte imidlertid målingen, og politikeren blev idømt en betinget frakendelse af kørekortet.
Den 32-årige Venstre-politiker tager sagen med ro, når det gælder vælgernes reaktion.
- Folk har valgt mig for den person, jeg er, og det har jeg egentligt ikke tænkt mig at lave om på. Og hvis folk så synes, at jeg repræsenterer dem på en dårlig måde, så går jeg ud fra, at de ikke stemmer på mig, siger Thomas Danielsen til TV MIDTVEST.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.