Den tidligere folketingspolitiker Jens Skrumsager Skau er død. Han blev 73 år, fremgår det af en dødsannonce i Politiken.
Skau sad i Folketinget for Venstre fra 1984 til 1990 og bestred en række tunge ordførerposter. Han nåede blandt andet at være EU-, skatte-, finans- og udenrigsordfører i sin tid på Christiansborg.
Jens Skrumsager Skau var fra Give og blev uddannet inden for landbruget som agronom på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i 1971. Han beskæftigede sig efterfølgende i en årrække med landbrugsforhold både i ind- og udland.
Straks efter sin eksamen blev han ansat i Landbrugsraadet, der i dag er kendt som Landbrug & Fødevarer.
Efter Danmarks optagelse i EF blev han sendt til Dansk Landbrugskontor i Bruxelles for at tale landbrugets sag - først fra 1972-73 og igen fra 1978-83, hvor han var leder af kontoret. Dermed var han en af Danmarks første landbrugslobbyister i udlandet.
Efter den politiske karriere i Folketinget blev han i 1990'erne blandt andet direktør for Dansk Erhvervsjordbrug og udstationeret af Udenrigsministeriet i Estland, Letland og Litauen.
Jens Skrumsager Skau er desuden forfatter til en række bøger om blandt andet danske herregårde.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.