"Alt for mange små vandløb, afvandingskanaler og grøfter er omfattet af vandløbsindsatsen i planerne, fordi man fejlagtigt har kategoriseret dem som naturlige vandløb", siger viceformand i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt.

Derfor opfordrer organisationen nu sine medlemmer, og alle andre danske borgere, der er afhængige af effektiv vandafledning, til at gennemgå de netop fremsatte planer.

"Det er meget vigtigt, at man gør sig klart, hvilke konsekvenser vandplanerne og især vandløbsindsatsen får for ens eget område. Det er nu, demokratiet skal stå sin prøve, og derfor er det vigtigt, at man som landmand eller borger gør myndighederne opmærksomme på fejl i vandplanerne. Det er nu, vi kan afgøre vandplanernes fremtid", siger Lars Hvidtfeldt.

Landbrug & Fødevarer er sammen med en række eksperter bekymrede over, at den ændrede vandløbsvedligeholdelse i vandplanerne vil resultere i stigende vandstande i vandløbene, mere grøde, stoppede dræn og forsumpning af flere hundredetusinde hektar landbrugsjord.

Bagvendt proces

Landbrug & Fødevarer har fra vandplanernes start krævet grundige økonomiske konsekvensvurderinger af planernes forskellige indsatspunkter. Ligesom det også står skrevet i både EU's vandrammedirektiv og miljømålsloven, så skal konsekvensvurderingen være på plads, inden indsatsen begynder. Det er den ikke i Danmarks tilfælde. Her lægger Miljøministeriet ansvaret for konsekvensvurderingen over til kommunerne, der så efterfølgende skal vurdere, om en indsats får for store konsekvenser til at gennemføre.

"Jeg vil æde min gamle hat på, at regningen ender hos landmændene, når EU kræver, at Danmark gennemfører den indsats, danske myndigheder har lovet. Og så er det fuldstændigt ligegyldigt, hvad kloge mennesker i kommunerne så måtte vurdere. Vi er desværre erfaringsramt med Natura2000 områderne, hvor regningen, på trods af garantier om det modsatte, havnede hos landmændene", siger viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt.

Fortællingen om vandplanerne er en tragedie, der har udviklet sig til et langt større værk, end da myndighederne skrev første kapitel med vedtagelsen af EU's vandrammedirektiv for 13 år siden. Status er, at vi pt i Danmark ikke har vedtagne vandplaner, på trods af garantier til EU om, at de ville foreligge i 2009. Grunden til den massive forsinkelse er ifølge erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, at myndighederne ikke fra starten har haft styr på blandt andet de økonomiske konsekvensberegninger, der burde være lavet, inden planerne blev udformet:

"Man kan ikke klandre landbruget for at være dem, der forhaler planerne. Hvis myndighederne havde gjort deres arbejde ordentligt fra start, så havde vi aldrig været i denne håbløse situation i dag", understreger Lars Hvidtfeldt, der samtidig garanterer, at erhvervsorganisationen er klar med endnu en stævning af staten, med mindre vanplanerne bliver lavet helt om.

Landbrug & Fødevarer arbejder for, at miljøreguleringen i Danmark bliver reformeret, så den flugter med regeringens Natur- og Landbrugskommissions rapport, der udkom tidligere på året. Her slår landets førende eksperter fast, at miljøindsatsen, herunder indsatsen for at sikre god økologisk vandkvalitet, i langt højere grad bliver gjort målrettet. Derfor skal vandmiljøet forbedres i landets naturlige vandløb, mens man sikrer optimale afvandingsforhold i det danske landbrugsland. Kravet om generelle randzoner og efterafgrøder skal fjernes og kun bruges som virkemidler, hvor det rent faktisk har en miljøeffekt.

For yderligere information:

Viceformand i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt via pressekonsulent Jens Dissing Munk, telefon 30178874, mail jdm@lf.dk