Restaurant Tokyo, Vesterbrogade 77 1620 København. Tlf: 33 31 01 65. Åbningstider man-tor 17:00-22:30. Fre-lør 17:00-23:00

Af Stine Behrendtzenstbe@dny.dk

»Skal vi også have skoene af,« hviskede min medspiser en smule bekymret over sit valg af sokker og kastede et blik rundt blandt Restaurant Tokyos gæster, der alle sad i skrædderstilling og strømpesokker rundt om i lokalet. Og det skulle vi. For helt i tråd med de japanske rødder er Restaurant Tokyo på Vesterbro indrettet med sivmåtter på gulvet, træborde i knæhøjde og store mørkelilla puder, man kan sidde på under rislamperne. Restaurant Tokyo har ligget på et spraglet hjørne på Vesterbrogade i mere end 30 år – altså inden japansk mad kom på mode, og danskerne hørte om wasabi. Hos Tokyo serveres traditionel japansk mad, også den slags man ikke finder på de funklende nye sushi-steder. Og til trods for lidt snurren i benene i ny og næ, er det – som også min medspiser måtte sande – ret hyggeligt af flade ud på sivmåtterne. Og helt klart at foretrække frem for stolene i den anden ende af lokalet.

Urban udsigt

Ikke så snart havde vi sat os ved den urbane udsigt til Vesterbrogade og pornobiografen udenfor, før en tjener med små lydløse skridt satte sig på hug for at fortælle os om køkkenets spændvidde. Det japanske køkken er velegnet at nippe til, lige som man gør det med tapas i Spanien, så på tjenerens opfordring: »You can just share,« valgte vi at plukke lidt forskelligt fra kortet og gå bort fra vinen, da te og øl passer godt til maden.

Restaurantens særkende er retten sukiyaki, der består af papirstynde skiver af oksehøjreb og fint snittede grøntsager, der svitses ved bordet på en hvæsende varm pande. I Japan er retten mindst lige så udbredt, som pasta er i Italien, så den måtte vi prøve og valgte derfor ’Tokyo Special Dinner’, der ud over sukiyaki bestod af en masse små retter: Fire appetizers og japanske klassikere som sashimi, yakitori-spyd, reje i tempura-dej, miso-suppe. Plus dessert, japansk te og blommevin (340,-).

Indlevende betjening

Da Tokyo Special Dinner ifølge tjeneren var til én person– vi skulle siden blive klogere og meget mætte – tog vi desuden forretten wantan med svinekød (65,-) og en tallerken sushi (170). Plus te (10,-) og en japansk Kirin-øl (35,-).

Efter en aften på Tokyo er der ting at indvende mod nogle af retterne, men ikke betjeningen, der var venlig og nærværende aftenen igennem. Da Tokyo-menuen begyndte at strømme mod bordet i små skåle, var der ofte flere tjenere om bordet, og de stegte med pinde, blandede saucer og fortalte.

Skåle på stribe

At få så mange forskellige retter var i og for sig interessant. Men desværre var nogle af dem gennemsnitlige og evnede ikke at få smagsløgene helt op at ringe: Blandt appetizerne en lidt for bitter salat med bønnespirer og sesam samt en skål med rejer og tang vendt i agurker, der var blevet slatne af at ligge i køleskabet. Miso-suppen var dejlig kraftig, men desværre også en tand for salt, og desserten skuffede ved at være to stykker kedelig industri-vaniljeis.

Til gengæld var den laks, torsk og tunfisk, der blev brugt i sushien og sashimien – som begge er retter, der består af rå fisk og ris – virkelig frisk og velsmagende, og især tunen var skåret i store pæne stykker. Risbollerne, som fisken lå på, var en smule for klæbrige og meget store, men til gengæld var risen smagt rigtig godt til med en sødmefyldt eddike.

Et hit

Men hofretten sukiyaki, den var et sandt hit, som den blev tilberedt dér ved bordet og siden overhældt med en sydende lage af sake, soya og sukker. Blommevinen var sød, fed og o.k. til prisen, men snarere et eksotisk indslag end storslået og teen virkelig anbefalelsesværdig at drikke til maden.

Det er sidstnævnte retter, den eksotiske stemning og den velvillige betjening, der gør, at Tokyo bevæger sig op på fire gafler. Samlet lød regningen på 610 kroner, og priserne er rimelige, idet de fleste af menuerne ligger på omkring 200 kroner, og de meget mættende hovedretter – der sagtens kan deles – ligger på mellem 140 og 180 kroner. Men gå á l carte eller vælg de mindre menuer frem for den store, hvor de mange små appetizers alligevel ikke giver den helt store smagsoplevelse for de ekstra penge.