Det skal være slut med rock n roll stjerner, der ter sig som rock n roll stjerner.
Det mener den socialdemokratiske folketingskandidat, Mads Reinholdt, der vil dopingteste danske musikere for stoffer.
- Spillesteder og pladeselskaber burde teste musikartister for stoffer, på samme måde som sportsfolk jævnligt testes for stoffer. Findes der stoffer hos en artist, bør det få konsekvenser, præcis som vi kender det indenfor sportens verden, skriver Mads Reinholdt i en pressemeddelelse.
Han mener, at der bør oprettes et Antistof Danmark, som tester musikere, ligesom sportens verden har Antidoping Danmark.
Hvad Mads Reinholdt mener om, at musikere dyrker sex og spiller rock n roll, melder historien ikke noget om.