Mens kirkeklokkerne ringer ind til Jørgen Larsens begravelse i Herfølge Kirke, bliver buket efter buket lagt på stengulvet.
For enden af blomsterstriben - foran alteret - står en hvid kiste med brandmand nummer 111's hjelm på låget. Bag kisten holder en brandmand i uniform fanevagt for Jørgen Larsen, der døde af kræft for få dage siden.
Han blev 62 år gammel.
"Jørgen Larsens død viser, at det er livsfarligt at slukke ildebrande. Derfor har vi udnævnt nummer 111's dødsdag - den 21. august - til mindedag for de brandmænd, der dør i eller af tjenesten," fortæller Tommy Kjær, der er næstformand i Brandfolkenes Organisation.
Fagforeningen kæmper for, at kræftramte brandmænd som Jørgen Larsen kan få erstatning som i Australien, hvis de bliver syge af jobbet.
'Down under' mener politikerne i modsætning til de danske, at der er tilstrækkeligt med videnskabelige beviser for, at der er en sammenhæng mellem brandmandsjobbet og en række kræftformer - heriblandt kræft i hjernen.
En forgæves kamp
Avisen.dk har fulgt Jørgen Larsens kamp mod kræften og ikke mindst kampen for at få erstatning.
Lægerne kunne ikke fjerne den ondartede svulst i hjernen, fordi den sad for dybt. Efter årsskiftet gav de Jørgen Larsen to til syv måneder at leve i.
Han snød døden med nogle få måneder.
Humor til det sidste
Jørgen Larsens tvillingebror Poul har rejst sig op for at holde en kort tale.
"Brormand, du bevarede din humor til det sidste. Da jeg kort tid, før du døde, sagde til dig, at nu kunne du godt give slip, svarede du med et skævt smil, at det havde du sgu ikke besluttet dig for endnu," siger tvillingen.
Han har også arbejdet som brandmand, og han har også fået konstateret kræft - i huden - selvom ingen i tvillingernes familie tidligere har lidt af cancer.
"Livet er så kort"
Tårerne løber ned ad hans kinder.
Det gør de også hos enken, børnene og børnebørnene. En af dem har tegnet en tegning, der er sat fast på kisten med tape. Kontrasten mellem de glade farver og den triste begivenhed er slående.
Efter talen beder Poul Larsen sine kolleger fra brandvæsnet om at rejse sig. De stærke mænd bevæger sig op til kisten og stiller sig bag den og former et kor.
Da deres bas-stemmer bryder tavsheden med sangen "Hej du gamle borger", rejser alle i den næsten fyldte landsbykirke sig op for at ære den afdøde brandmand.
"Dagen i morgen den blæser vi et stykke. Livet er så kort, og man er så længe død," lyder sidste del af den korte sang.
Poul Larsen sender kollegerne et luftkys som tak.
En sidste udrykning
Efter salmen "Altid frejdig, når du går" bæres kisten ud af kisten.
De knap 200, der er kommet for at vise Jørgen Larsen den sidste respekt, følger efter i perlegruset på kirkegården.
De sidste skridt er tunge - ikke mindst for den nærmeste familie.
Enken giver kisten et langt og grådkvalt knus, før rustvognen forlader hende og familien. De sidste blomster og breve ligger oven på kisten og kommer dermed med på brandmandens sidste rejse.
Da rustvognen triller væk i horisonten, eskorteres den af blå blink og sirener fra to brandbiler og en ambulance.
Mange af de sørgende, som den efterlader på kirkegården, bærer en lille rød sløjfe formet af en brandslange på tøjet - symbolet på kampen mod brandkræft.