Danskerne kender ejendomsmægler Jesper Nielsen fra TV-skærmen, hvor han blandt andet i mange år var med i DR-succesen "I hus til halsen".
I løbet af det seneste år har han også været en del i pressen - men med nogle knap så fatterende overskrifter.
Han er blandt andet blevet fyret fra sit eget brand ejendomsmæglerkæden Jesper Nielsen, som bar hans navn. For godt et år siden blev han skubbet ud af kæden, som han havde solgt til Nykredit Mægler, som valgte at skrotte hans navn på butikkerne.
Jesper Nielsen trak også overskrifter, da det kom frem, at han blev undersøgt for at have optrådt krænkende i forbindelse med en julefrokost. Det har han siden afvist. Han har medgivet, at der har været en episode med tre unge kvinder, men at de ikke har følt sig krænket.
Oven på det turbulente år flytter Jesper Nielsen og hans familie, som også tæller parrets to sønner, nu ud af landet. Det skriver SE og HØR, som citere fra Jesper Nielsens kones profil på facebook:
- Drengene, Jesper og jeg glæder os til vores nye udenlandseventyr, skrev fruen i forbindelse med, at parret satte deres liebhaver ejendom i Holte til salg.
Nu er den 178 kvadratmeter store bolig blevet solgt. Salgsprisen kendes endnu ikke, men udbudsprisen lød på 13.995.000 kroner. Det er 5.795.000 kroner mere end de købte den for i 2016.
Meget tyder på, at udenlandseventyret er lige oppe over. Ejendomsmæglerens frue har i løbet af den seneste tid sat mange af parrets møbler og ting til salg på DBA.