Flere tusinde kontanthjælpsmodtagere er blevet trukket i deres børnepenge, fordi de ikke har kunnet betale deres gæld til daginstitutioner.
Det fremgår af et svar, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har givet til Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen.
I oktober kunne Avisen.dk afsløre, at omkring 20.000 danskere var blevet trukket i deres børnepenge, fordi de havde ubetalt gæld til daginstitutioner.
Line Jensen er enlig mor på kontanthjælp. Hun er en af dem, der blev trukket i børnepenge. Hun tudede, da hun fik brevet om, at der ikke var nogen børnepenge. Læs mere her.
Det tal viser sig nu at være på i alt 21.500 personer. I gennemsnit er de blevet trukket 1.091 kroner i børnepenge hver måned i fjerde kvartal af 2016.
4.202 af de berørte var på enten uddannelseshjælp, integrationsydelse eller kontanthjælp. Heraf var 2.436 berørt af kontanthjælpsloftet og/eller 225-timersreglen. Et tal der ifølge Finn Sørensen (EL) er alt for højt.
- Det er forkasteligt. Det er skrækkeligt mange mennesker, der er ramt af det her, og samtidig har været berørt af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen. Det bliver til mange penge, og det forværrer familiernes problemer med at klare sig selv økonomisk, siger Finn Sørensen til Avisen.dk.
Gælden skal betales
Troels Lund Poulsen skriver i en mail til Avisen.dk, at han finder det i orden, at man trækker i folks børnepenge, når de har gæld.
- Jeg mener, at det er helt naturligt, at man skal betale sin gæld til det offentlige. Det gælder uanset, om man har et arbejde eller en periode er på kontanthjælp, skriver Troels Lund Poulsen.
Det er Finn Sørensen enig i. Han mener også, at alle skal betale deres gæld, men pointerer, at gældsinddrivelse gennem børnepenge kun forværrer folks økonomi.
- Det her handler ikke om, at man skal slå en streg over gælden, for selv kontanthjælpsmodtagere skal betale gæld tilbage. Ånden i rådighedsbekendtgørelsen er, at man skal betale tilbage efter evne. Det må da være være formålet med en socialpolitisk indsats, at vi ikke gennemfører foranstaltninger, der stiller folk ringere, siger Finn Sørensen.
Men hvad skal man så gøre med dem, der skylder, og aldrig kommer i en situation, hvor de kan betale gælden tilbage?
- Der kan komme en diskussion, hvor man eftergiver noget af gælden. Det er almindeligt ved konkurser i erhvervslivet, at bankerne siger: 'vi vil hellere have noget tilbage end ingenting.' Hvis man kan være lempelig og tage individuelle hensyn i den ende, hvorfor kan man så ikke gøre det nede i bunden?
Fripladstilskud på lav indkomst
Når Skat inddriver gæld er der normalt beløbsgrænser på, hvad den enkelte må have tilbage at leve for, efter gælden er trukket.
Sådan forholder det sig bare ikke med børne- og ungeydelsen, hvor Skat ikke skal vurdere den enkelte. Sådan har det været siden loven om børne- og ungeydelse blev ændret i 2011. Det betyder, at hvis gælden er stor nok, kan man miste alle børnepengene på en gang.
Troels Lund Poulsen forklarer, at de nuværende regler allerede betyder, at personer med en lav indkomst har mulighed for at få en hel eller delvis friplads til sine børn.
Husstande med en samlet indkomst på op til 170.100 kroner før skat kan modtage fuldt tilskud til en friplads. Det er først, når husstanden tjener 528.199 kroner om året, at egenbetalingen vil være 100 procent.
Normalt skal det offentlige vurdere den enkeltes betalingsevne, når de skal inddrive gæld.
Men i tilfældet med børnepenge skal det offentlige ikke foretage en vurdering af personens rådighedsbeløb, efter at gælden er trukket.
Betalingsevnen er indkomsten, når man fratrækker accepterede udgifter såsom husleje, varme, el osv.
Rådighedsbeløbbene er som følger, og skal blandt andet dække ting som licens, internet, tv, Sygesikring Danmark og forsikringer:
En voksen: 6.150 kroner om måneden
To voksne: 10.430 kroner om måneden
Dertil kommer følgende tillæg for hvert barn, man har:
0-1 år gammel: 1.680 kroner
2-6 år: 2.150 kroner
7-17 år: 3.090 kroner.
Den normale gældssaneringspraksis står omskrevet i Konkurslovens §216, stk. 7.
Kilde: Skat.dk