Borgere der sparer på medicin og mad, børn der ikke længere kan gå til sport, og mødre der i stigende grad er begyndt at sælge sex.
I oktober sidste år blev det omstridte kontanthjælpsloft indført. Loftet kan dermed fejre 1-års fødselsdag.
Det blev indført af Folketinget og har betydet, at kontanthjælpsmodtagere kan miste op til 3.000 kr. om måneden. Det har medført en alvorlig stigning i børnefattigdommen i Danmark, som kan ses i hverdagen, skriver en række fagorganisationer til Berlingske.
De advarer mod de følger, kontanthjælpsloftet får for børnene.
- De langsigtede konsekvenser af børnefattigdom er meget velbelyst i forskningen. Det er marginalisering, oplevelsesfattigdom, dårligere skoleresultater, større sygelighed, mere misbrug og kriminalitet. Alt i alt et mere belastet liv med lavere trivsel, som også indebærer et større træk på samfundets ressourcer, skriver fagorganisationerne, der blandt andet indbefatter Dansk Socialrådgiverforening, 3F, BUPL, Børns Vilkår og FOA.
Da Folketinget indførte kontanthjælpsloftet, skønnede de at 26.000 børn ville blive berørt af loftet. I dag lyder tallet nu på, at 62.073 børn vil børn bliver berørt at kontanthjælpsloftet.
Ifølge Beskæftigelsesministeriets egne tal fra april 2017, er det godt 25 procent af alle personer i kontanthjælpssystemet, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet og/eller 225-timers reglen.
Hårdest ramt er børnefamilierne. Helt nøjagtigt har 34.000 børn nemlig én eller begge forældre, som har fået skåret i deres boligstøtte på grund af kontanthjælpsloftet.
Ikke råd til mad og medicin
Ifølge fagorganisationerne er konsekvenserne af loftet til at se i hverdagen. BUPL melder om, at 38 procent af pædagogerne oplever, at nogle børn kommer i institution uden basale ting som tøj, sko, regntøj eller i nogle tilfælde mad.
Red Barnet og Socialrådgiverne oplever ligeledes alvorlige afsavn i de familier, der er berørt af fattigdom. De kan have problemer med at få råd til mad, tøj, fritid, ordentlige boliger, ferier og deltagelse i børnenes normale sociale liv.
3F har ligeledes iværksat en undersøgelse blandt 83 medlemmer med børn, som er på kontanthjælp, hvor 73 procent fortæller, at de har sparet på mad og 45 procent har sparet på medicin og behandling.
Derudover melder LivaRehab, Center for rehabilitering og behandling af kvinder i prostitution, om mødre, der er begyndt at sælge sex alene for at skaffe mad til deres børn.
Genindfør fattigdomsgrænsen
Men afskaffelse af fattigdomsgrænsen i 2015 har betydet, at det er svært at sige noget konkret om fattigdommen i Danmark. Derfor vil fagorganisationerne nu få genindført en fattigdomsgrænse.
- Vi mener, at udviklingen siden indførelsen af de lave ydelser gør det nødvendigt at genindføre fattigdomsgrænsen og den årlige redegørelse. Vi skal have troværdig statistik for at kunne få en seriøs diskussion af fattigdommens udvikling, skriver fagorganisationerne i Berlingske.
De håber, at 1-års fødselsdagen bliver den sidste for de ydelser, der ifølge fagorganisationerne skaber en alvorlig børnefattigdom i Danmark.
Kronikken i Berlingske er forfattet Per Christensen, 3F Fælles Fagligt Forbund, Peter Poulsen, BROEN – Danmark, Elisa Bergmann, BUPL, Per Larsen, Børnerådet, René Skau Björnsson, Børnesagens Fællesråd, Rasmus Kjeldahl, Børns Vilkår, Niels Christian Barkholt, Dansk Socialrådgiverforening, Thomas Andreasen, Danmarks Lærerforening, Grete Christensen, Dansk Sygeplejeråd, Thorkild Olesen, Danske Handicaporganisationer, Per K. Larsen, European Anti-Poverty Network – Danmark, Dennis Kristensen, FOA, Puk Draiby, Foreningen Grønlandske børn, Helle Christiansen, Kirkens Korshær, Robert Olsen, Koefoeds Skole, Flora Ghosh, LivaRehab, Mads Roke Clausen, Mødrehjælpen, Jonas Keiding Lindholm, Red Barnet og Knud Aarup, Socialpolitisk Forening