- Jeg har det ikke særlig godt. Jeg føler, at det hele bare kan være ligemeget efterhånden. Jeg har haft tanken flere gange om, at nu er mit liv slut. For jeg gider ikke vente mere.
Ensomheden banker på døren. Det gør den efterhånden dagligt i Pia Hansens liv. Og oveni er der en venten efter lysere dage.
Når budgettet lyder på 1.000 kroner efter de faste regninger er betalt, så er der ikke mange penge til mad og medicin. Og der er ikke en krone til fornøjelser.
Pia Hansen er en af de 34.094 danskere, der har fået skåret i ydelsen som følge af kontanthjælpsloftet, der trådte i kraft den 1. oktober.
Konsekvensen blev, at hun mistede tæt på 4.000 kroner månedligt. I dag får hun 9.000 kroner udbetalt om måneden. Og det har betydet et farvel til alle de små fornøjelser, hun havde råd til før.
- Den sidste måned har jeg levet af yoghurt, for jeg har ikke råd til at købe mad. Det er mere vigtigt, at jeg får min medicin. Ellers kan jeg ikke holde ud at være nogle steder. Og så må jeg undvære mad og andre ting, siger Pia Hansen.
I 2006 fik Pia Hansen en palle ned over sin fod på det pakkeri, hun arbejdede på. Det betød en operation, en fyring og et nyt liv på kontanthjælp. Udover at være kort tilbage i arbejde i 2010 har hun været på kontanthjælp siden.
En ulykke kommer sjældent alene
En tur i Legoland, i BonBon-Land eller Tivoli. Listen er kort og beskeden. Men det er nogle af de ting, Pia Hansen drømmer om at kunne give sin 25-årige søn med autisme, når han kommer på besøg hver anden weekend.
Men det er der bare ikke økonomi til. Hun må sommetider låne penge af sin datter for at få økonomien til at løbe rundt.
- Mine børn og mine børnebørn kan godt mærke på mig, at jeg har det svært. Jeg kommer jo ikke så meget ud og besøger dem, som jeg har gjort før. Men så kommer de og besøger mig. Men jeg kan jo ikke tilbyde dem noget. Det er hårdt, siger hun.
Hun føler sommetider, at mor-barn rollerne er byttet om.
- Mine børn har altid kunne komme til mig, hvis de manglede noget. Nu er det deres mor, der kommer til dem. Det har jeg det ikke godt med.
I januar 2016 blev Pia Hansen opereret i foden og fik en skinne på. Men blot en uge før hun skulle have sin skinne af, blev hun påkørt af en bilist i Herfølge, hvor hun bor. Det satte igen en stopper for hendes kamp for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
- Jeg håbede, at jeg endelig kunne komme i jobtræning og måske tilbage i arbejde. Men så gik det galt, og nu har jeg gået hjemme siden og er blevet kaldt på jobcenteret hver tredje måned, siger hun.
Bilulykken har betydet, at Pia Hansen i dag døjer med smerter i foden og i armen. Og så slog hun også sit hoved, som betyder, at hun ofte har migræne.
Som arbejdsløs mister man venner
Som tingene ser ud nu, vil Pia Hansen helst på førtidspension. Hun mener ikke selv, at hun kan varetage et job med de smerter, hun døjer med. Heller ikke i fremtiden.
- Jeg har det ikke så godt med tanken om, at jeg måske aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg er jo kun 47 år. Jeg havde jo regnet med, at jeg i hvert fald skulle arbejde, til jeg var 60 år, men det kan jeg ikke, fortæller Pia Hansen.
Og det er hårdt for Pia Hansen, fordi hun er blevet mere ensom, efter hun kom på kontanthjælp.
- Jeg får ingen nye bekendtskaber, jeg snakker ikke med nogen. Jeg mister kammeratskab, og det jeg havde, dengang jeg arbejdede. Det kan jeg da godt mærke i min hverdag nu.
Pia Hansen ved endnu ikke, hvad der skal ske i hendes forløb. Lige nu går hun til genoptræning på Køge Sygehus. Dernæst skal det afklares, hvad hun kan.