Fem drab på ansatte på kommunale bosteder begået af psykisk syge i årene 2012 til 2016.
Det er den tragiske baggrund for, at Folketinget sidste år besluttede at oprette særlige pladser på landets psykiatriske sygehuse for patienter med aggressiv adfærd.
De første 15 pladser i landet bliver tilgængelige i Vejle den 1. marts.
Men meget tyder på, at pladserne står tomme, når afsnittet åbner. Der er nemlig ingen kommuner, der har henvist patienter til den nye afdeling.
- Det er jo virkelig en skandale, siger Gitte Frederiksen (V), udvalgsformand for voksenudvalget i Vejle Kommune og medlem af regionsrådet, til DR P4 Trekanten.
- Der mangler psykiatriske pladser rundt omkring. Der er mennesker, der venter på en plads, og så laver man noget, der måske kommer til at stå tomt. Det er ikke i orden. Der må ikke gå mere end højest 14 dage, så skal der findes en løsning på det her, siger Gitte Frederiksen.
De 15 nyoprettede pladser tilbyder speciel behandling til patienter, der kæmper med psykisk sygdom, misbrug og aggressiv adfærd på én gang.
Og den slags patienter er der rent faktisk mange af, fortæller funktionsleder på psykiatrisk sygehus i Vejle, Hanne Kristiansen. Alligevel er der intet, der tyder på, at pladserne bliver taget i brug foreløbig.
- Lige nu har vi ikke nogen patienter visiteret. Vi har faktisk visitationsmøde hver onsdag, og mødet bliver aflyst på baggrund af, at der ingen henvisninger ligger til os, siger hun til DR P4 Trekanten.
Afdelingen koster cirka 70.000 kroner i døgnet - den udgift betaler de 22 kommuner i Region Syddanmark hovedparten af.
Der er ansat 36 personer til de 15 pladser, og de ansatte må kun bruges på den afdeling - uanset om der er patienter eller ej.
Koster mange penge at bruge
Umiddelbart er der to forklaringer på, hvorfor de nyoprettede pladser ikke bliver taget i brug.
For det første er det undtagen i meget særlige tilfælde frivilligt for borgerne, om de vil følge behandlingen. Kommunen kan henstille til, at en borger bliver indlagt på en af pladserne, men det står ofte borgeren frit for at sige nej. Og det gør mange af de mennesker, der både kæmper med psykisk sygdom og et misbrug.
- Der, hvor vi har brug for det, er i forhold til der, hvor tingene eskalerer. Og hvis vi ikke har pladser, hvor man kan få folk hen med tvang, har jeg meget svært ved at se, at vi reelt kan bruge dem, siger udvalgsformand Gitte Frederiksen (V).
Samtidig koster det mange penge at bruge pladserne. Reglerne er nemlig skruet sådan sammen, at selv hvis en patient tager imod tilbuddet om behandling, skal der stadig stå et andet kommunalt tilbud åbent for patienten.
- Det er den tryghed, man har, hvis man skal et andet sted hen i en periode, så har man brug for at have et sted at komme tilbage til, så det er jo en dobbelt plads, man tager i den periode, siger Gitte Frederiksen (V).
SF: Man har skudt sig selv i foden
SF i Region Syddanmark er bange for, at man har skudt sig selv i foden med den nye ordning. Det siger regionsrådsmedlem Ida Damborg (SF).
- Jeg tror, man har brugt en masse penge på en konstruktion, som jeg tvivler meget på kommer til at fungere, siger hun.
I de psykiske syges forening, SIND, forstår man også godt, at pladserne formentlig kommer til at stå tomme.
De så hellere, at pengene gik til almindelige sengepladser på psykiatriske afdelinger fremfor en afdeling som denne, der favner både misbrug og psykisk sygdom. Det siger næstformand Kristian Bennedsen.
- Vi havde klart foretrukket, at pengene var blevet brugt i den almindelige psykiatri. Vi oplever ved episoder, der ender voldsomt med kriminalitet eller vold, at folk har henvendt sig både to og tre gange og bedt om at blive indskrevet, siger Kristian Bennedsen til DR P4 Trekanten.
De 15 pladser, der åbner i Vejle, er blot 15 ud af 150 af den type sengepladser, der skal åbnes på landsplan.