Efter at krisen er skyllet ind over landet oplever stadig flere, at arbejdspresset er steget med depressioner, stress og udbrændthed til følge.
Det dårlige psykiske arbejdsmiljø er skyld i hver tredje sygedag, men alligevel er det kun syv procent af Arbejdstilsynets vejledninger og påbud mod arbejdspladserne, der sætter fokus på det psykiske arbejdsmiljø.
Det skriver Ugebrevet A4.
I alt har 4.917 arbejdspladser fået en gul eller rød smiley af Arbejdstilsynet ved udgangen af maj i år. Det er kun 255 af de negative smileys, hvor arbejdsmiljøet er nævnt som årsag.
Og det er alt, alt for lidt, siger fagbevægelsen.
- Det psykiske arbejdsmiljø fylder alt for lidt i kontrolindsatsen. Der er en klar stigning i psykiske ulykker og skader. Der er behov for, at Arbejdstilsynet får flere ressourcer og udfører mere kontrol med det psykiske arbejdsmiljø, siger Lizette Risgaard, næstformand i LO til A4.
I FTF mener man også, at potentialet er langt større, mens FOA henviser til, at fysisk og psykisk arbejdsmiljø bør ligestilles.
Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er der dog ingen grund til, at Arbejdstilsynet sætter større fokus på det psykiske arbejdsmiljø.
- Det psykiske arbejdsmiljø er allerede højt prioriteret. Det gennemsyrer systemet. Siden 2007 har tilsynet gennemført særlige indsatser med primært fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Alle landets virksomheder får kontrolleret det psykiske arbejdsmiljø gennem Arbejdstilsynets screeninger, siger arbejdsmiljøchef Karoline Klaksvig.
Ifølge Arbejdstilsynet handler det om tid og prioritering.
- Fysisk og psykisk arbejdsmiljø er svært at sammenligne. Dårligt fysisk arbejdsmiljø kan man se med det blotte øje: At en medarbejder løfter noget tungt, eller udsugningen mangler. Psykisk arbejdsmiljø er sværere og mere tidskrævende at få øje på, forklarer Tom Hansen, psykolog og chefkonsulent i Arbejdstilsynet og tilføjer:
- Man kan altid prioritere tilsynet. Det er en politisk beslutning, og Arbejdstilsynet har ikke en holdning til den prioritering. Vi administrerer loven, siger han.