Af Jakob Meldgaard, jame@avisen.dk
Kip med
Dannebrog for Lasse Boesen! Danmarks nummer 4 var en veritabel en-mandshær i
Danmarks åbningskamp ved EM i håndbold i Norge. Uden Lasse Boesens skud udefra,
og indefra, og oppefra havde Danmark tabt den kamp meget, meget
større.
Med otte mål
i anden halvleg var han ene mand om at holde Danmark inde i kampen. Desværre
rakte det ikke, og så tabte vi 26-27 til de norske værter. Og selvom det var
uhyggeligt tæt til sidst, så var det egentlig meget fortjent.
For Norge var
bedst. Basta.
Siden 3-2 var
Danmark aldrig foran, men halsede efter de norske værter, der lige var den tand
skarpere.
Flere gange
var Danmark liiige oppe at snuse, men så… ja undskyld, men så kvajede danskerne
sig. Som for eksempel ved stillingen 17-18, hvor Danmark havde et fint
psykologisk overtag. Og bolden. Men så valgte Lasse Boesen på to angreb i træk
at smide bolden hen til en nordmand, og på ingen tid var Norge så pludselig
foran med 17-22. (For nordmændene kunne nemlig godt score på kontraløb.)
Da var der
omkring et kvarter tilbage, og der så det ud til, at det var slut. Men så tog
Lasse Boesen over. Også i dén grad. Han scorede og scorede og scorede, men lige
meget hjalp det.
Og det gjorde
det ikke, fordi Danmark svigtede der, hvor de på forhånd havde sagt, at de bar
bedst. I de hurtige kontraløb, og så i forsvaret.
I kampene i
LK Cup før EM, var danskerne gode til at tyre bolden direkte op til midten, så
snart Kasper Hvidt havde hevet den ud fra nettet. Det praktiserede det danske
landshold stort set ikke i går. Og lykkedes det en sjælden gang at komme hurtigt
af sted, så stod Norges målmand, Steinar Ege som regel i vejen.
I forsvaret
forsøgte Danmark, at dække offensivt op, men det hjalp ikke særligt meget, og
for ofte var Kasper Hvidt overladt til sig selv. Han stod sin landskamp nummer
175 mod Norge, og gjorde det egentligt ok. Han lagde benhårdt ud med tre
redninger, før Norge endelig fik sit første mål, men derefter var der af og til
langt mellem snapsene i Drammen, set med danske øjne, altså indtil Lasse Boesen
havde fået nok og tog sagen i egen hånd.