Vikarbureauer lægger deres mange tusinde medarbejdere i usynlige lænker.
Bureauernes kontrakter med virksomhederne indeholder nemlig en klausul, der sikrer bureauerne mange tusinde kroner, hvis virksomheden skulle få lyst til at fastansætte vikaren. Aftalerne indgås bag ryggen på vikarerne, og det krænker deres rettigheder, mener de faglige hovedorganisationer LO og FTF.
- Den slags jobklausuler er yderst betænkelige, fordi de selvsagt hæmmer vikarens muligheder for at få fast arbejde. Men også, fordi vikaren tit er uvidende om klausulen, siger næstformand i LO Lizette Risgaard.
Det skriver Ugebrevet A4 torsdag.
Selv når vikarerne kender til klausulens eksistens, ved de ikke, hvor mange penge der skifter hænder ved en fastansættelse. Det betyder ifølge FTF, at man sjakrer med vikarernes rettigheder - uden at give dem mulighed for at kræve en økonomisk kompensation.
- Et vikarbureau og en virksomhed laver en aftale, der vedrører en vikars muligheder for varig beskæftigelse. Men det er vikarbureauet, der bliver kompenseret for tabet af nogle rettigheder, der i virkeligheden tilhører den ansatte, siger overenskomstchef i FTF Klaus Matthiesen.
Samtidig er klausulerne til skade for samfundet, fordi de mindsker mobiliteten på arbejdsmarkedet, mener FTF.
- Der er ingen tvivl om, at jobklausuler er af det onde - både for lønmodtageren, som ikke får det job, som vedkommende gerne vil have, og for de virksomheder, som afskæres fra at få den rigtige medarbejder til jobbet, siger Klaus Matthiesen.
Økonomisk krise og stigende arbejdsløshed har fået mange lønmodtagere til at prøve lykken som vikarer. Ifølge Vikarbureauernes Brancheforening svarer den samlede beskæftigelse hos bureauerne til 17.600 fuldtidsstillinger. Både LO og FTF mener, det er uhyre vigtigt for de mange vikarer at få ret til at kende størrelsen på det beløb, bureauerne opkræver. For hvis beløbet er for højt, er klausulen ugyldig.
Derfor forsøger de faglige organisationer netop nu at få ændret loven. Samtidig har LO anlagt en konkret sag for at få Arbejdsrettens ord for, at vikarerne har ret til at kende prisen på deres hoveder.
Jesper Nielsen fra Ryomgård på Djursland fik tilbudt et fast job, men så snublede han i en jobklausul.
Igennem vikarbureauet JKS var Jesper Nielsen udsendt som ufaglært industriarbejder til Norway Seafoods, det tidligere Thorfisk i Grenaa. Han havde intet besvær med at følge med de andre pakkeriarbejdere. Men egentlig ledte han efter fast arbejde. Derfor søgte han andre job ved siden af.
Norway Seafoods ville imidlertid gerne beholde ham, så i december sidste år fik han et mundtligt tilbud om fastansættelse fra 9. januar. Alligevel fortsatte vikarbureauet med at booke ham til arbejde på fabrikken. Det fik Jesper Nielsen til at gå til sin chef.
- Aftalen var jo klar nok. Jeg var blevet lovet en fast hyre. Men jeg fik at vide, at det ville koste dem en bod på 40.- 50.000 kroner, siger Jesper Nielsen.
Han fik at vide, at Norway Seafoods havde forhandlet vikariatets længde ned til syv uger. Derefter kunne virksomheden ansætte ham. Jesper Nielsen havde imidlertid ikke tillid til den melding, han fik, og sagde op med ugens udgang. I dag har han arbejde i et firma i Risskov.
Produktionsdirektøren i Norway Seafoods, Klaus Wraa, bekræfter, at Norway Seafoods skal betale JKS kompensation, hvis virksomheden ansætter en udsendt vikar. Men beløbet kan han ikke genkende. Han siger også, at Norway Seafoods kan ansætte en vikar uden beregning efter 'en rum tid'.
- Det er en aftale, jeg selv har lavet med dem. Vi bruger i perioder mange vikarer, og det tjener vikarbureauet godt på. Så hvis ikke de vil give os den fleksibilitet, kan de ikke få nogen handel med os, siger Klaus Wraa.
Vikarbureauet JKS spiller også hovedrollen i en anden sag om jobklausuler.
LO har lagt sag an ved Arbejdsretten på vegne af to medlemmer af Dansk El-Forbund. I deres kontrakter gør JKS opmærksom på, at 'en eventuel fastansættelse hos kundevirksomheden inden for de første 16 ugers vikariat - eller minimum 592 arbejdstimer - medfører, at JKS fakturerer et jobformidlingshonorar hos kunden.'
Det, mener LO, er i strid med Hovedaftalen på det danske arbejdsmarked, som fastslår, at der ikke må lægges hindringer i vejen for, at en arbejdstager udfører så meget og så godt arbejde, som hans evner og uddannelse tillader ham.
Og det er lige, hvad JKS gør, argumenterer LO. Med klausulen begrænser JKS sine ansatte i at søge fastansættelse. Og som en skærpende omstændighed oplyser JKS ikke størrelsen af jobformidlingshonoraret over for de ansatte og giver dem ingen kompensation.
JKS har ikke ønsket at medvirke i artiklen, men henviser til sin brancheorganisation, Dansk Industri. Herfra lyder svaret imidlertid, at DI ikke kan udtale sig med henvisning til den verserende sag i Arbejdsretten.
I Dansk Arbejdsgiverforening, DA, har man intet at udsætte på jobklausulerne, fortæller ansættelsesretlig chef Flemming Dreesen.
- Der er tale om to virksomheder, som aftaler en pris, der fremgår af det forretningsgrundlag, de enes om, siger han.
Flemming Dreesen mener, det er naturligt, at man tillader vikarerne at opkræve et beløb af en rimelig størrelse for at sikre dem mod at blive misbrugt til rekruttering.
- Beløbet, man betaler til vikarbureauet, skal jo ses i forhold til de udgifter, virksomheden ellers ville have til rekruttering. Og det skal kunne tåle rimelighedens klare lys, siger Flemming Dreesen.