Sådan påvirker lockout og strejke ansatte forskelligt

Typisk vil forskellen på en strejke og en lockout for de offentligt ansatte være, om de får støtte eller lån.
Under lærer lockouten i 2013 demonstrerede 40-50.000 lærere på Christiansborg Slotsplads den 11. april. Det kan ende med lockout igen.
Under lærer lockouten i 2013 demonstrerede 40-50.000 lærere på Christiansborg Slotsplads den 11. april. Det kan ende med lockout igen. Foto: Bax Lindhardt/arkiv/Scanpix

Offentligt ansatte vil varsle strejke fra april, efter at overenskomstforhandlingerne er brudt sammen.

Strejkevarslet kan blive mødt af et varsel om lockout fra arbejdsgiverne, hvor medarbejdere sendes hjem uden løn.

Hvordan en strejke eller lockout påvirker de offentligt ansatte afhænger af, hvilken fagforening du er en del af.

Ved en strejke udvælges normalt en mindre del af medlemmerne, som skal strejke, imens mange flere rammes af en lockout.

Når der er strejke udbetales der sædvanligvis et støttebeløb, imens det varierer fra fagforening til fagforening, hvordan man stilles ved en lockout.

Nogle medlemmer vil være helt undtaget fra at blive ramt af både strejke og lockout. Det gælder blandt andet tjenestemænd, visse ledere og ansatte på områder, som kræver nødberedskab.

Se hvordan nogle af de største fagforeninger støtter deres medlemmer her:

Fagforbundet FOA, hvis medlemmer blandt andet er sundhedshjælpere og pædagogmedhjælpere:

* Strejke: Fuld dækning for tab af løn og pension og ferierettigheder fratrukket arbejdsmarkedsbidrag.

* Lockout: FOA's hovedbestyrelse vil i dette tilfælde tage stilling til, hvordan der ydes støtte.

HK Kommunal og Stat, hvis medlemmer blandt andet er kontorfunktionærer:

* Strejke: Dækning for tab af løn, fratrukket pension og arbejdsmarkedsbidrag.

* Lockout: Der gælder samme vilkår ved lockout som ved strejke.

Fagforbundet 3F, som blandt andet repræsenterer gartnere, håndværkere og rengøringsassistenter:

* Strejke: Støtte svarende til den normale dagpengesats, som er 860 kroner per dag.

* Lockout: Der gælder samme vilkår ved lockout som ved strejke.

Danmarks Lærerforening:

* Strejke: Konfliktstøtte på 1860 kroner per konfliktdag. Det svarer cirka til lønnen for en lærer, der har været ansat i fire år.

* Lockout: Tilbud om et lån, som fastsættes til 846 kroner per dag.

Dansk Sygeplejeråd:

* Strejke: Understøttelse svarende til sædvanlig løn. Det vil i udgangspunktet være et gennemsnit af tre måneders løn.

* Lockout: Tilbud om et lån, som sikrer cirka samme nettobeløb, som medlemmerne har til rådighed, når de har fået udbetalt løn. Lånet er gebyr- og rentefrit.

Bupl, pædagogernes fagforbund:

* Strejke: Støtte svarende til fuld økonomisk dækning for tab af løn og pensionsbidrag.

* Lockout: Støtte på 860 kroner per dag, som svarer til den højeste dagpengesats.

Djøf, hvis medlemmer blandt andet er akademikere ansat i staten:

* Strejke: Medlemmerne tilbydes et konfliktlån, hvor de kan låne et beløb, der cirka svarer til det, de får udbetalt i dag efter skat. Imens de afdrager, får medlemmerne reduceret deres kontingent.

* Lockout: Der gælder samme vilkår ved lockout som ved strejke.

Krifa:

* Medlemmer af Krifa er en del af de såkaldt gule fagforeninger og skiller sig ud, da den ikke er en del af konflikten. Det betyder, at medlemmerne som udgangspunkt skal arbejde som normalt og får løn.

* Bliver de alligevel forhindret i at arbejde, kan de modtage støtte svarende til den maksimale dagpengesats, som er 860 kroner per dag.

Kilder: FOA, 3F, HK, Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd, Bupl, Djøf og Folkeskolen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.