Temaet til årets Steppeulv-uddeling var ’down sizing’, bekendtgjorde konferencier Klaus Lynggaard, der til dagligt er anmelder på Dagbladet Information. Og når der nu skal være temafest, så er det ikke den værste idé. Derfor var arrangementet flyttet fra Store Vega til Lille Vega i København. Ikke så meget pis, som Klaus Lynggaard også så rigtigt konstaterede, og det lagde en gevaldig og befriende dæmper på den selvfedme, der har det med at hjemsøge awardshows. 12 priser – hurtigt uddelt. Ingen fanfare. Ingen kendte uddelere. Lidt live musik og en dj til sidst. God stemning og dyre drinks.
Steppeulven er en af de nyeste priser den danske musikbranche har belønnet sig selv med, men prisen er hurtigt blevet en af de mest prestigefyldte. Den uddeles af de danske musikanmeldere og er et modsvar på den kommercielle del af musikbranchen, hvor mange priser ofte er handler om at få flest stemmer i en sms-afstemning end egentlige musisk kvalitet. Og så er det vel også en kærkommen lejlighed til at holde en god fest. Anmeldere, musikere og fans i én store pærevælling.
Ingen overraskelser
I år var der et bredt felt af nominerede kunstnere, så der var ikke nogle store vindere. Den mest vindende var ikke overraskende Mikael Simpson, der kunne gå hjem med prisen for bedste sang med nummeret ’Vi 2’ og den store pris for årets bedste album med pladen ’Stille og Urolig’.
»Det er overvældende,« sagde Simpson. Og hvad skulle han også sige. Han har vundet alt, hvad der kan vindes af priser og har snart så mange P3-priser, DMA-awards og statuetter af den ene eller den anden slags, at han kan indrette en hel lejlighed på Nørrebro med dem. Han tog det nu meget pænt under takketalerne, og nøjedes med at takke Riebers, skattevæsnet, sin bankrådgiver og et eller andet inkassofirma. Priser og pladesalg hænger kun sjældent sammen.
Den anden dobbelte steppeulv blev Under Byen, der blev kåret som årets livenavn, og forsanger Henriette Sennenvaldt tog prisen som årets vokalist.
Ved festen i Vega blev The Savage Rose begavet med Pionerprisen – en slags ærespris – for orkesterets rolle »som grænsesøgende frontfigurer på den danske musikscene, som de gennem 20 år har befrugtet med lige så mange albums af højeste kvalitet,« som der står i begrundelsen.
Den nye, elektroniske musik blev hædret med statuetter til Anders Trentemøller (årets komponist) og Band Ane (årets håb). Peter Sommer (årets tekstforfatter) blev belønnet for sin originale brug af det danske sprog, mens hiphop-producerne Troo.L.S. & Rune Rask (årets producere) bl.a. vandt på baggrund af deres internationale arbejde med den amerikanske rapstjerne Akon. Herudover var der i øvrigt priser til moi Caprice (årets orkester) og guitaristen Rune Kjeldsen (årets musiker).