Knap 2.000 personer har i de seneste 12 år fået anerkendt den psykiske lidelse posttraumatisk stress (PTSD) som en arbejdsskade. Det viser tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, AES.
I alt har 1.910 fået anerkendt lidelsen som arbejdsskade, mens 46 sager fortsat er under behandling. Men antallet af sager, der har været behandlet i AES, er langt højere. I løbet af de seneste 12 år har 2.137 personer fået afvist deres sag.
Men hvor mange, der reelt er ramt af PTSD i Danmark, vides faktisk ikke. Det skyldes ifølge Ask Elklit, professor fra Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet, at der ikke er lavet større undersøgelser herhjemme.
Undersøgelser fra Sverige og andre lande, der ligner Danmark, har dog vist, at cirka seks til otte procent af befolkningen på et tidspunkt har oplevet PTSD-lignende reaktioner. På et hvert givet tidspunkt er cirka én til to procent ramt af PTSD, fortæller Ask Elklit.
Han nævner fængselsfunktionærer, sygeplejersker på psykiatriske afdelinger, plejepersonale hos ældre demensramte og ansatte på bosteder for unge som eksempler på, hvem der kan risikere at komme ud for voldsomme oplevelser på jobbet, som kan føre til PTSD.
- Grundlæggende taler vi om erhverv, der er sat i verden for at hjælpe folk. Og så skulle man tro, at folk bare er søde og taknemmelige for at få hjælp. Men eksempelvis psykisk syge eller fanger i et fængsel kan have mange små problemer og reagerer måske voldsomt på, at der kommer nogle og hjælper dem. Og hvis man løbende udsættes for småepisoder, kan det kumulere og give PTSD, siger Ask Elklit til Avisen.dk.
Tallet kan være højere
Et af de områder, hvor medarbejdere kæmper med PTSD, er i politiet. De seneste 12 år har 64 fået anerkendt lidelsen som en arbejdsskade.
Fra Politiforbundets side kender man ikke det reelle omfang af PTSD i branchen, men forbundssekretær Flemming Olsen vurderer, at mange kan være ramt.
- Der er noget, der tyder på, at der er flere ramt, end vi bryder os om, siger Flemming Olsen til Avisen.dk.
- Når vi ind i mellem får henvendelser fra medlemmer, der har anmeldt sagen til psykiater og læge, er det jo dem, der har haft overskuddet og modet til det. Vi kan derfor se, at der jævnligt er sager, som vi eller arbejdsstedet ikke kendte til, siger han.
Har du set DR-serien 'Bedrag', hvor politimanden Alf arbejder videre trods PTSD-sygdom? Her kan du læse, hvordan en ekspert forklarer, at det er en meget almindelig reaktion.
Samtaler virker
Politiet forsøger løbende at forberede betjentene på de hændelser, de kan blive udsat for.
I dag bruger politiet især psykologiske debriefinger, men i fagforbundet så man gerne, at der kom endnu mere fokus på hvor i processen, der mangler værktøjer til gavn for berørte betjente.
Professor Ask Elklit peger på, at det bedste råd er at sikre et godt miljø, hvor der er plads til, at voldsomme episoder og hændelser bliver italesat.
- Det er rigtig godt at kunne snakke med sine nærmeste kolleger eller sin familie. Det er også vigtigt, at ledelsen og kollegerne er åbne og støttende. Den forståelse fra arbejdspladsen er vigtig. Derfor er debriefinger gode, fordi man får samlet de folk, der har været involveret og talt om episoden, siger Ask Elklit.
Kig på kriterierne
PTSD kan anerkendes som arbejdsskade, hvis symptomerne opstår inden for seks måneder efter, at man har været udsat for den traumatiske hændelse. Men for mange af Politiforbundets berørte medlemmer dukker symptomerne først op senere.
- For mange er det den langvarige påvirkning af flere på hinanden kommende hændelser, der udløser deres PTSD. Det er derfor svært at få dokumenteret, at det man har været udsat for, også er det, man er blevet syg af. Det er en besværlig og langstrakt proces, som kan være meget belastende for den, det er gået ud over, siger Flemming Olsen.
Forbundet mener derfor, at man bør se nærmere på, hvad det kræver at få anerkendt PTSD som en arbejdsskade.
- Blandt andet så vi gerne, at der blev lavet en større undersøgelse af, hvad folk egentlig bliver syge af. Hvor meget skal der til, og hvor meget dokumentation bør man have for, at det anerkendes som en arbejdsskade, siger Flemming Olsen.
Også de fængselsansatte og soldat-veteraner fylder i statistikken. I de seneste 12 år har henholdvis 80 og 274 fået anerkendt lidelsen som arbejdsskade i de brancher.