Når betjente bruger et helt arbejdsliv på at sikre danskernes sikkerhed, er det ikke altid, at det sker uden ar på sjælen.
Mange politifolk bliver psykisk påvirkede af jobbets voldsomme hændelser, og nogle ender med at få lidelsen posttraumatisk stress (PTSD).
En af dem er den tidligere politibetjent Leif Voigt, der for 10 år siden var med til at stifte foreningen Politiveteranerne, hvor sygemeldte og pensionerede betjente kan mødes for at tale med og hjælpe hinanden.
Foreningen har omkring 80-180 medlemmer på Facebook. De mødes cirka tre gange om året, hvor der bliver snakket, gået ture og spist god mad. Bare et par timer. Der er ikke behov for mere.
- Det hjælper at snakke med nogle ligestillede. Det her med at høre, hvilke problemer folk har haft, og hvordan de har løst det, hjælper meget. Men også bare det at tale om tingene og få et netværk. Nogle er ikke med mere end et par år, og så synes de, at de er videre. Nogle bliver længere, og andre kan ikke holde ud at være med, fordi det minder dem for meget om deres tid i politiet, siger Leif Voigt til Avisen.dk.
Sygemeldt to gange
Leif Voigt er 58 år og har været på førtidspension siden 2008.
I 1999 blev han første gang sygemeldt efter en sag, hvor en Bandidos-rocker blev skudt og dræbt af et haglgevær. Og i 2006 blev han sygemeldt, efter at en psykiatrisk patient truede ham med en kniv.
- Jeg har haft mange grimme episoder. For mit vedkommende har det især været færdselsuheld. Men den psykiaktriske patient, der truede mig med en kniv, påvirkede mig også. Vi var meget tæt på at skyde ham, og der havde jeg en følelse af, at vi ikke ville slippe ud af det på en fornuftig måde, siger Leif Voigt.
Hvordan kom din PTSD til udtryk?
- Jeg kunne mærke, at min krop satte igang med forsvarsmekanismer, selv når man blev kaldt ud til noget banalt. Og bagefter var man enormt træt og udkørt. Men jeg har også haft symptomer som klaustrofobi, hyperventilerings-anfald, været tæt på at besvime og haft hjertebanken, siger Leif Voigt.
Arbejder med ministeren
Som formand for foreningen Politiveteranerne har han været i kontakt med mange forskellige typer af mennesker med hver deres historie om livet som politibetjent.
- Jeg er nok den eneste, der har været med siden starten. Jeg synes, at det har givet mig en indsigt og forståelse for, hvordan folk har det. Det handler også om at give omverdenen oplysning om, at politifolk rent faktisk kommer til skade med det her. Man kan jo ikke se på folk, at de har PTSD på samme måde, som man kan se et brækket ben.
Da han selv blev sygemeldt, savnede han nogle at tale med om de tanker, der trængte sig på. Og netop det er en af de store grunde til, at foreningen blev dannet.
- Jeg savnede nogle at snakke med. Hvad gør man? Hvad skal der ske? Alle de tanker og spørgsmål, der trænger sig på. Kan jeg beholde mit hus? Alle de praktiske ting. Men man tænker også på, hvad det vil sige at have PTSD, og om folk nu vil tro på, at man faktisk er syg, siger Leif Voigt.
Foreningen arbejder også sammen med Rigspolitiet og Justitsministeriet for at forbedre forholdene for PTSD-ramte betjente. Eksempelvis ved at sætte fokus på bedre behandlingsmuligheder og behovet for hotlines som betjente kan ringe til og få en snak.
Kan ikke klare spænding
I dag har Leif Voigt det med egne ord bedre. Men han har fortsat svært ved at koncentrere sig om flere ting på en gang, og han er kronisk træt. Han kan eksempelvis ikke høre musik i sin bil, ligesom at hans krop reagerer på spænding i eksempelvis fodbold- eller håndboldkampe.
Han har også svært ved at se politiserier som 'Bedrag' og 'Forbrydelsen' i tv.
- De er for opdigtede, og der er lavet for meget om på virkeligheden. Dem tænker jeg for meget over. Mens jeg sagtens kunne se 'Rejseholdet', der var baseret mere på virkelige hændelser.
Har du set DR-serien 'Bedrag', hvor politimanden Alf arbejder videre trods PTSD-sygdom? Her kan du læse, hvordan en ekspert forklarer, at det er en meget almindelig reaktion.