En stor del af de 1.100 danske statsborgere på integrationsydelse kommer nu tilbage på kontanthjælp og kan få efterbetalt tusindvis af kroner, de har mistet siden i sommer.
En af dem er Lasse Helmer Sørensen, der blev kendt som Porno-Lasse, efter han i slutningen af 90'erne og begyndelsen af 00'erne spillede med i en række pornofilm.
Han bor nu i Kolding og blev i sommer sat på integrationsydelse, fordi han tilbage i 2013 passede sin mormors hus i Norge i 15 måneder, efter hun var død.
- En stor to-plans villa kan ikke stå forladt en vinter i Norge, siger Lasse Helmer Sørensen.
Derfor har han ikke haft ophold i Danmark i mindst syv ud af de seneste otte år. Det er kriteriet for at kunne få kontanthjælp og ikke integrationsydelse.
- Da jeg fik brevet om, at jeg skulle på integrationsydelse, satte jeg mig ned og læste alle de artikler, der var om det og spurgte en jurist, jeg kender. Jeg sagde til kommunen, at det ikke kunne passe. Men de anede jo ikke, hvad de skulle gøre. Så de gjorde bare, som der stod i loven. Det kan jeg godt forstå, siger Lasse Helmer Sørensen.
Han har ikke nogen uddannelse og har udover jobbet som porno-model arbejdet som kok og håndværker, men har haft svært ved at finde arbejde. Derfor var han på kontanthjælp.
Da han røg ned på integrationsydelse gik han fra 10.968 kroner før skat til integrationsydelse på 6.010 kroner før skat. Forskellen svarer til alt, hvad han havde at leve af, efter huslejen var betalt.
- Jeg blev varslet i maj, og med klagefrister og alt det, er det til grin, når de siger, at man har haft god tid til at forberede sig og kunne flytte til noget billigere, siger han.
Ved at miste lejlighed
Beskeden om, at sagerne om integrationsydelse skal gennemgås igen, redder ham helt ude på kanten. Han står nemlig til at miste sin lejlighed.
- Jeg barberer ikke mit skæg af, før jeg ved om jeg ender med at stå på gaden. Så skal det holde mig varm, siger han.
Omkring 1.100 danske statsborgere kom på integrationsydelse 1. juli. Men allerede kort efter opstod der kritik af lovgivningen for at være på kant med EU-retten. Den straffer borgere for at benytte sig af arbejdskraftens fri bevægelighed i EU og de såkaldte EØS-lande, Norge, Island og Liechtenstein.
I oktober erkendte Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V), at der var tvivl om, hvorvidt danske statsborgere kunne sættes ned på integrationsydelse på grund af ophold i andre EU-lande.
Samme måned genoptog Ankestyrelsen også 12 sager om integrationsydelse for at beslutte, hvad praksis skal være fremover.
I sidste uge skrev ministeriet så til alle kommuner, at de bør genoptage alle sagerne om de danske statsborgere, der har været i EU/EØS-lande.
Den del, der kan tage et job, har umiddelbart ret til kontanthjælp, og syge har ret til at få en personlig vurdering af deres tilknytning til Danmark.
Kommer de tilbage på kontanthjælp, vil de have ret til at få efterbetalt de op mod 10-20.000 kroner, de har fået trukket siden i sommer.
Vil ikke søge dansk-tillæg
Lasse Helmer Sørensen ankede afgørelsen med det samme i sommer, og måtte rykke flere gange for overhovedet at få den sendt til Ankestyrelsen. Der ligger den endnu.
- Til sidst tænkte jeg, om det endte med, at jeg måtte politianmelde min egen kommune. Men ganske kort før fristen for kommunen udløb, sendte de den videre, siger han.
Lasse Helmer Sørensen ville have kunnet få 1.500 kroner før skat i såkaldt dansktillæg, fordi han har en 9.klasses eksamen, og det giver ekstra, når man er på integrationsydelse.
- Men det ville jeg ikke. Jeg kalder det moral. Man kan ikke anke en lovgivning, og samtidigt benytte sig af ydelserne i selvsamme, siger han.
Samtidig har han også sendt sin sag til advokat Line Barfod, der har undersøgt mulighederne for en retssag om den omstridte lov om integrationsydelse.
Brevet til kommunerne blev sendt ud sidste torsdag, men Lasse Helmer Sørensen har indtil videre kun fået hjælp til sin husleje, mens kommunen ser på, hvordan de skal behandle sagerne.
- Jeg afventer Ankestyrelsens afgørelse, og det gør kommunen også, siger Lasse Helmer Sørensen.