I landets fem største kommuner er man så småt gået i gang med at gennemgå sager om danske statsborgere på integrationsydelse.
De første har fået pengene tilbage, fordi det var i strid med EU-lovgivning at tage deres kontanthjælp.
Det viser en skriftlig rundspørge fra december blandt de fem største danske kommuner, som Avisen.dk har foretaget. Den viser dog også, at det endnu er ganske få, der har fået penge tilbage.
Sager skal genoptages
Fra juli sidste år er danske statsborgere kommet på den lavere integrationsydelse i stedet for kontanthjælp, hvis de ikke har boet i Danmark i mere end syv ud af de seneste otte år.
Men Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet vendte på en tallerken i løbet af efteråret.
Inger Støjberg erkendte i forbindelse med et samråd i slutningen af oktober, at det gav anledning til tvivl, om de danske statsborgere kunne sættes ned på integrationsydelse på grund af ophold i andre EU-lande.
I slutningen af november skrev ministeriet direkte ud til alle kommuner og jobcentre, at det var i strid med EU-lovgivningen at sætte danske statsborgere på integrationsydelse, blot fordi de har boet et år ud af otte i et andet EU-land. Det samme fastslog en såkaldt principafgørelse fra Ankestyrelsen i december.
Det kan betyde, at de omkring 1.100 berørte borgere kan få efterbetalt beløb på op til 20.000 kroner for hele den periode, de har været på integrationsydelse.
Men foreløbigt har man i ingen af de fem kommuner overblik over, hvor mange borgere, der vil være omfattet af ændringen, og hvor stort et beløb, det vil dreje sig om.
Enkelte har fået penge
I Aarhus er 379 danskere på integrationsydelse, men kommunen vurderer, at kun ganske få vil være omfattet af ændringen.
"Disse sager er vi i gang med at gennemgå med henblik på en vurdering af, hvorvidt de er omfattet af ændringen," står der i et skriftligt svar fra kommunen til Avisen.dk.
Enkelte århusianere har allerede fået ændret afgørelse i deres sager, og de har derfor fået efterbetaling, oplyser kommunen.
Over 1.000 kan få omgjort sager
Alene i hovedstaden er der cirka 1.200 københavnere, der potentielt set kan få omgjort deres afgørelse om integrationsydelse og få efterbetaling.
Tallet indbefatter alle danske statsborgere på integrationsydelse, så netop nu undersøger kommunens Ydelsesservice, hvor mange, der har haft ophold i eller udenfor et EU-/EØS-land, og i hvilken periode.
Det forklarer kontorchef Dorthe Vang Kristensen i et skriftligt svar til Avisen.dk.
Odense: Vi har ikke haft tid
Selvom brevet fra Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet allerede blev sendt ud i november, er Odense Kommune ikke begyndt at se på sagerne om danske statsborgere på integrationsydelse.
Det skyldes, at forvaltningen har oplevet et så stort arbejdspres, at det har været nødvendigt at foretage en skarp prioritering, fremgår det af kommunens skriftlige svar til Avisen.dk.
Af samme grund er gennemgangen af sagerne foreløbigt udskudt til slutningen af januar. I Odense vurderer man dog, at kun meget få skal have deres sager genoptaget.
Erfaringen i kommunen er, at borgerne selv henvender sig, hvis deres ydelse falder, og derfor er der ikke planlagt en annoncering, oplyser kommunen.
Ingen annoncer i Esbjerg
Heller ikke i Esbjerg planlægger man at annoncere. Men kommunen har gennemgået integrationsydelsessagerne og fandt ud af, at 40 danskere var blevet sat på den omstridte ydelse.
Kommunen har endnu ikke genoptaget nogen af de berørte borgeres sager, men forventer at det sker, oplyser de i den skriftlige rundspørge.
Modsat proceduren i Odense og Esbjerg vil man i Aalborg via kommunens hjemmeside gøre borgere opmærksomme på, at de kan have penge til gode. Kommunen forventer nemlig, at det kan blive svært at finde borgere, der ikke længere modtager integrationsydelse eller er flyttet til en anden kommune.
Forventer efterbetaling
Det skønnes, at mellem 50 og 60 danske statsborgere er overgået til integrationsydelse i Aalborg.
Nu skal det tjekkes, om de haft ophold i et EU/EØS land.
"Aalborg Kommune forventer, at der vil være borgere, der skal modtage uddannelse- eller kontanthjælp i stedet for integrationsydelse på baggrund af orienteringsskrivelsen fra Ministeriet og at der vil ske efterbetaling," skriver kommunen i et svar på rundspørgen.
• De bliver ramt:
Integrationsydelsen er målrettet nytilkomne udlændinge og danskere, der ikke har haft ophold i Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år.
Men i november fastslog, Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet, at det er i strid med EU-lovgivningen at sætte danske statsborgere på integrationsydelse, blot fordi de har boet et år ud af otte i et andet EU-land. Det samme fastslog en såkaldt principafgørelse fra Ankestyrelsen i december.
• Sådan er satserne:
Beløbet varierer alt efter familiens sammensætning.
For eksempel vil enlige uden børn fremover modtage 5.945 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod i dag op til 10.849 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.
Et ægtepar over 30 år med børn vil fremover modtage i alt 16.638 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod 28.832 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.
• Dansktillæg:
Personer, der modtager integrationsydelse, kan modtage et dansktillæg på 1.500 kroner om måneden. Dansktillægget gives ved bestået Prøve i Dansk 2.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.