Efter ti års arbejde i en tøjbutik skulle der ske noget nyt. Derfor rejste den i dag 48-årige Marianne til Tyrkiet.
Det gjorde hun i 2009, hvor hun arbejdede i en dansk virksomhed, der var tyrkisk registreret. I den tid var hun ikke medlem af en a-kasse.
Et år og ni måneder senere var hun tilbage i den fynske by, hun var rejst fra. Men hendes korte udlandseventyr fik store konsekvenser.
- Det var en dejlig oplevelse, men jeg havde ikke gjort det, hvis jeg vidste, at det her ville ske, siger hun til Avisen.dk.
Marianne er en af de cirka 21.000 personer, der fra 1. juli kom på integrationsydelse, som er væsentligt lavere end en kontanthjælp.
"Arbejdsløse behandles dårligt"
Et halvt år efter hjemkomsten fra Tyrkiet startede Marianne op som selvstændig, hvor hun arrangerede mødebooking.
Kort tid efter var hun dog nødt til at lukke sin virksomhed på grund af problemer med ryggen og andre diagnoser, hun helst ikke vil ind på.
- Jeg måtte sige fra, for jeg var simpelthen så dårlig. Og jeg måtte melde mig syg og har været det lige siden, siger hun.
På grund af sin tilstand er hendes chancer for at finde et alternativ til integrationsydelsen små, vurderer Marianne.
- Nu hvor jeg er syg, har jeg ikke en kinamands chance for at gå ud og finde mig et job. Så i dag føler jeg mig fuldstændig magtesløs. Det er ligesom om, politikerne synes, alle arbejdsløse og syge er idioter, der bare kan gå ud og finde sig et arbejde, siger hun.
Får dårlige nerver
I de kommende år vil stadig flere blive sendt på integrationsydelse. Ifølge de nyeste tal fra Udlændinge, Integrations og Boligministeriet, forventes godt 45.000 personer at modtage integrationsydelse i 2017.
Nyheden om, at Marianne skal være på integrationsydelse, har taget hårdt på hende.
- Jeg er fuldstændig i chok og får flere og flere dårlige nerver. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal klare mig. Jeg kunne ikke finde på at tigge foran Fakta eller Føtex, men det bliver jeg jo nødt til, hvis ikke de giver mig nok penge til, at jeg kan købe mad, siger Marianne.
Deja-vu
Selvom Marianne er født og opvokset i Danmark, er det ikke første gang, hun kommer på en ydelse beregnet til flygtninge og migranter.
Da hun kom tilbage til fra Tyrkiet, kom hun på starthjælp, som svarede nogenlunde til den nuværende integrationsydelse. Starthjælpen blev indført i 2002 under den daværende VK-regering, men blev afskaffet af SR-regeringen.
- Da jeg dengang spurgte kommunen, hvad jeg skulle gøre på starthjælp, hvis ikke jeg havde familie, der kunne hjælpe, fik jeg at vide, jeg kunne gå på herberg. De tilbød mig ikke nogen hjælp, fortæller hun.
Marianne har ikke nogen børn eller partner, og på det tidspunkt blev hendes nødløsning at flytte ind hos sin mor. Det er ikke en mulighed i dag, forklarer hun:
- Jeg kan ikke belaste hende igen. Hun bor i et lille rækkehus, og jeg kan ikke være der med alle mine ting. Og jeg er 48 år, så jeg skal heller ikke hjem til min mor at bo. Jeg har også et privatliv.
Overvejer at sulte sig
Som enlig uden børn er Marianne fremover berettiget til 6.010 kroner før skat i integrationsydelse.
Derudover vil hun søge et dansk tillæg, som vil give hende 1.517 kroner før skat om måneden.
Men Marianne er stadig i bekneb, for den lejlighed, hun lejer, giver hun over 8.000 kroner for månedligt. Derfor får hun også både boligsikring og særlig støtte efter paragraf 34. Det er et tillæg, man kan få, hvis man har særligt høje boligudgifter.
Om hun mister dele af sin boligstøtte, har hun endnu ikke fået besked om. Men hun mener, at det bliver svært for hende at klare sig, hvis kommunen fjerner store dele af hjælpen til husleje.
- Det vil betyde, at jeg ikke kan betale husleje. Men hvis jeg skal vælge mellem husleje og mad, så fravælger jeg mad. Jeg har faktisk overvejet at sultestrejke, siger hun.
Hunden følger med
Marianne forklarer, at hendes husleje er så høj, fordi hun blev smidt ud af sin tidligere lejebolig, fordi bygningen skulle rives ned. Da det var svært at finde en anden bolig, var hendes eneste krav, at hendes lille hund kunne rykke med.
- Jeg ved godt, at folk siger, at så må jeg sgu bare skille mig af med min hund. Men den hund er mit lille barn, siger hun.
Marianne blev varslet to måneder før, hun overgik til integrationsydelse, fortæller hun.
- Det vil sige, at selvom jeg havde sagt min lejlighed op, ville jeg ikke have kunne betale huslejen, for der er tre måneders opsigelse. Og jeg har lagt et stort indskud i den nye lejlighed, siger hun.
Vil ikke lade sig kue
Noget af det, som Marianne er mest vred over, er, at loven om integrationsydelse er lavet med tilbagevirkende kraft.
- Jeg er dybt rystet. Det er så urimeligt og uretfærdigt. Jeg har ikke haft en chance for at forudse, at det ville ende sådan her. Det er så grotesk, mener hun.
De nye regler for integrationsydelse rammer alle, der ikke har haft ophold i Danmark i mindst syv ud af de seneste otte år.
Tiden på integrationsydelse kommer ikke til at strække sig over flere år for Marianne. Da hun har boet i Danmark siden 2010, skal hun nemlig kun være på integrationsydelse i lidt over et år, før hun igen kan få kontanthjælp.
Alligevel opgiver hun ikke kampen for at undgå den lave ydelse, understreger hun:
- Man bliver ked af, at man skal behandles sådan. Jeg har grædt mange tårer, men det nytter ikke noget. Jeg har betalt min skat med glæde, fra jeg var 18 år og frem til jeg var 39 år, hvor jeg rejste til Tyrkiet. De skal ikke få mig ned med nakken.
Marianne er et opdigtet navn. Avisen.dk er bekendt med Mariannes identitet.