En kold baggård eller en fugtig mark. Den slags steder kan i perioder udgøre soveværelset for danske hjemløse. Men det får de hjemløse nu økonomisk smæk for.
Det er nemlig ikke alle hjemløse, der kan bevise, at de har tilbragt mindst syv ud af de seneste otte år i Danmark. Og det sender dem fra kontanthjælp til den omstridte integrationsydelse.
Sådan lyder opråbet fra både herberger, de hjemløses landsorganisation SAND og Hus Forbi.
- Der er cirka fem på vores herberg, som ikke kan fremskaffe den nødvendige dokumentation, som så har fået afgørelse om, at de skal være på integrationsydelse, fortæller Patrycja Wyszomirska, der er afdelingsleder på Kirkens Korshærs herberg på Hillerødgade i København til Avisen.dk.
Mørketal
Der findes endnu ikke overblik over, hvor mange hjemløse, der er havnet på integrationsydelse, oplyser de organisationer og herberger, som Avisen.dk har været i kontakt med.
Heller ikke Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har tal på, hvor mange hjemløse, der er berørt af de nye regler i integrationsloven, der trådte i kraft 1. juli i år.
I sommer mente ministeriet, at cirka 2.600 danske statsborgere ville blive flyttet på integrationsydelse. Loven er ellers tiltænkt at ramme nytilkomne udlændinge og danskere.
Men integrationsloven rammer skævt, mener Lars Benjaminsen, der er forsker ved SFI.
- Det er helt urimeligt, hvis der er hjemløse borgere, der bliver ramt af integrationsydelse, fordi de ikke kan dokumentere fast ophold i Danmark. Hvis det er tilfældet, må man se på, at reglerne rammer andre grupper, end de er tiltænkt, påpeger han.
Svært at få hjælp uden netværk
På Hillerødgade har de ansatte på herberget hjulpet cirka 15 hjemløse, der skulle på integrationsydelse, med at fremskaffe dokumentation, så de undgik den lave ydelse. Men der er foreløbigt fem, som de af forskellige grunde ikke har kunne hjælpe, fortæller afdelingslederen.
I SAND har man indtil videre været i kontakt med ti tidligere eller nuværende hjemløse, der er overgået til integrationsydelse. Men der kan være langt flere i samme båd, vurderer René Nielsen, der er socialrådgiver og udviklingskonsulent i SAND.
- Problemet er, at de her hjemløse er nogle af de aller mest udsatte mennesker i samfundet, og de har ikke et bredt netværk. Mange af dem lider af angst og andre personligheds-forstyrrelser, så de ønsker ikke at være i kontakt med systemet og bliver derfor ladt i stikken til at bære bevisbyrden på egen hånd, siger han.
I Morgencaféen for Hjemløse, et socialpædagogisk tilbud i København, har man inden for den seneste måned talt med omkring tre hjemløse, der er kommet på integrationsydelse, fortæller stedets daglige leder Michael Espensen.
"Alt andet end gaden"
En af dem, som SAND har hjulpet, er den tidligere hjemløse Per Michael Rasmussen fra Odense. Han har kæmpet sig væk fra et liv på de fynske landeveje og bor i dag i en lejebolig. Nu er han bange for at ryge tilbage på gaden.
- Det frygter jeg desværre, at det ender med, for jeg ser ikke noget alternativ lige i øjeblikket. Men det er helt klart ikke nogen drøm, faktisk vil jeg sige, alt andet end gaden. Jeg har drømt om et normalt liv, og så går de ind og straffer mig på den her måde, siger Per Michael Rasmussen.
I Odense Kommune har man blot fulgt reglerne, forklarer Søren Thorsager, områdechef i Odense Kommunes jobrehabilitering.
- Det handler ikke om, at vi tror på Per Michael eller ej. Det handler om, at han skal komme med noget dokumentation for, at han har været i landet, og hvis ikke han kan det, så er han omfattet af integrationsbestemmelserne, siger områdechefen.
Søren Thorsager håber dog, at kommunen fremover bliver bedre til at rådgive udsatte borgere om deres muligheder, hvis de skal rykkes på integrationsydelse.
Svært at bevise et liv på gaden
Det er især de såkaldte gadesovere, der er røget på integrationsydelse, for et ophold på et forsorgshjem eller en varmestue kan være dokumentation for, at den hjemløse ikke har været ude af landet. Andre former for dokumentation kan være bus- og metrobøder eller lægebesøg.
Men det kan være sin sag at leve op til dokumentationskravet som hjemløs, mener Poul Struve Nielsen, der er redaktør for Hus forbi.
- Det er jo helt indlysende, at folk, der lever et kaotisk liv, ikke kan leve op til det krav, siger han.
Den seneste nationale tælling fra Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) viste, at der sidste år var omkring 609 hjemløse, der sov på gaden.
Føler sig udstødt
Det kan få store konsekvenser for hjemløse, når de ryger fra kontanthjælp til integrationsydelse, frygter Patrycja Wyszomirska.
- Det kan betyde, at hjemløse må blive boende på herberg rigtig lang tid, fordi det er svært at finde boliger med et huslejeniveau, som de kan betale, hvis de er på integrationsydelse. Det kan også betyde, at nogle føler, at de ikke hører til, selvom det er mennesker, der har kæmpet sig tilbage til systemet, og som har boet i Danmark og måske aldrig har været udrejst, siger hun.
Avisen.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
• De bliver ramt:
Integrationsydelsen er målrettet nytilkomne udlændinge og danskere, der ikke har haft ophold i Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år.
• Sådan er satserne:
Beløbet varierer alt efter familiens sammensætning.
For eksempel vil enlige uden børn fremover modtage 5.945 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod i dag op til 10.849 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.
Et ægtepar over 30 år med børn vil fremover modtage i alt 16.638 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod 28.832 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.
• Dansktillæg:
Personer, der modtager integrationsydelse, kan modtage et dansktillæg på 1.500 kroner om måneden. Dansktillægget gives ved bestået Prøve i Dansk 2.
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet