- Jeg føler mig udnyttet og snydt af mine chefer. Jeg håber, at andre ikke skal gennem noget lignende i Danmark.
Sådan siger polske Katarzyna Anna Bociek.
Den 26-årige rengørings-assistent hører til blandt de tusindvis af polakker i Danmark, der bliver eller er blevet snydt og fuppet af deres chef.
En ny undersøgelse peger på, at omkring hver tredje af de nu cirka 40.000 polakker i Danmark er blevet snydt af deres arbejdsgiver.
Det tegnede godt
I 2012 blev Katarzyna Anna Bociek i storbyen Krakow færdig med en mellemlang uddannelse til turistfører. Derefter søgte hun nord på til Danmark med et mål:
- Jeg rejste til København med håb om at komme til at tjene betydeligt mere end i Polen, fortæller hun.
I København søgte hun job, men hun blev afvist flere steder. Cheferne påpegede, at hun ikke talte dansk og kun dårligt engelsk. Endelig efter fire måneder fik hun nogle få timer hos et rengørings-firma. Arbejdet bestod i at tage rundt til private hjem og gøre rent.
Først efter otte måneder hos firmaet fik hun en egentlig kontrakt. Og så gik det ellers derudaf med omkring 45 timers lønnet arbejde om ugen og en timeløn på op til 110 kroner.
En løn, der er god og høj, hvis man sammenligner med lønningerne på området i Polen. Men jobbet havde nogle kedelige bagsider.
Ingen løn under transport
Den unge polak skulle gøre rent i hjem spredt ud over Nordsjælland. Men hun fik kun løn for arbejdstiden i hjemmene. Transporttiden fik hun ikke en krone for.
- Jeg kunne for eksempel have en dag, hvor jeg skulle til Gilleleje og gøre rent og derefter rundt forskellige steder i København. Alt i alt brugte jeg så tre ulønnede timer på transport ud af en dag på i alt 11 timer, fortæller hun.
Og ikke nok med det. Cheferne i rengøringsfirmaet insisterede på, at hun hver 14. dag skulle køre ind på en tankstation og få bilen vasket og selv støvsuge den. Regningen skulle hun aflevere i firmaet. Men hendes udgift blev ikke refunderet.
Havde influenza - men skulle gøre rent
Løn under sygdom var der ikke noget af. Hun fik kun løn for de timer, som firmaet kunne sende regninger til kunderne på. Og ikke nok med det:
- En gang havde jeg gået og kæmpet med en slem forkølelse i ugevis. Den slog så over i influenza. Jeg gik til læge, ringede til firmaet og meldte mig syg på en tirsdag.
- Allerede om torsdagen ringede den ene af cheferne så og spurgte om, hvorfor jeg var så lang tid om at blive rask, og om jeg ikke snart kom på arbejde igen. Jeg følte mig presset og tog derfor på job igen om fredagen, selv om jeg havde feber.
Feriepenge til at græde over
I Danmark har man som lønmodtager retskrav på at få feriepenge. Og på et tidspunkt fik Katarzyna A. Bociek et brev fra Feriekonto om, at de ingen indbetalinger havde modtaget fra rengøringsfirmaet.
- Jeg spurgte cheferne om det her med feriepenge og fik at vide, at det sandelig ikke var noget, som de skulle give mig. Men af deres varme hjerte ville de give mig nogle feriepenge.
- Der blev indsat 2.000 kroner på min feriekonto for et helt års arbejde. Jeg ved i dag, at jeg skulle have haft meget mere.
Alle har lovkrav på feriepenge, som udgør 12,5 procent af lønnen.
Altid på arbejde
En arbejdsdag i firmaet strakte sig ofte fra klokken 7 om morgenen og til klokken 18. Nogle gange blev klokken 20. Altså lange, slidsomme dage med at vaske gulv, støvsuge og rengøring i det hele taget.
Hun følte sig konstant presset. Blandt andet fordi hun ikke kunne vide, hvornår hun havde fri.
- Jeg vidste aldrig, hvornår min arbejdsdag sluttede, for cheferne kunne finde på at ringe når som helst og beordre mig til at tage en kunde til. Jeg kunne ikke planlægge at mødes med nogle, for jeg vidste aldrig, hvornår jeg havde fri. Og jeg kunne ikke gå til dansk-undervisning, selv om jeg gerne ville, fortæller hun, og fortsætter:
- I det sidste halve år hos firmaet arbejdede jeg seks dage om ugen, så lørdag var en arbejdsdag. Men cheferne kunne finde på at ringe fredag aften klokken 23 og fortælle, at jeg ikke skulle arbejde lørdag, men at det blev søndag i stedet.
Fik et chok
I august 2014 skete der imidlertid noget, som blev skelsættende for Katarzyna A. Bociek.
- En dag på arbejde blev jeg ringet op klokken 16 og bedt om at gøre rent hos en kunde i Nivå (Nordsjælland, red.). Jeg kørte deropad, men pludselig sprang der et dådyr ind foran bilen. Det gav et ordentligt bump, og jeg blev meget chokeret.
- Jeg formåede at køre ind til siden og var ikke kommet fysisk til skade. Jeg ringede til firmaet og blev så hentet af en af mine kolleger. Vi kørte hjem til hende og fik en snak.
- Selv om jeg var i chok, fik jeg besked fra firmaet om selv at køre videre fra kollegaen og møde på job næste dag.
Gik ned med stress
- Derefter fortsatte jeg i tre uger med at gøre rent. Så endelig i slutningen af september fik jeg de tre ugers ferie i Polen, som jeg havde forsøgt at få hele sommeren igennem. Da jeg kom tilbage til Danmark, var jeg på job en uge. Men det gik slet ikke.
- Jeg havde ingen kræfter og ville bare blive i min seng om morgenen. Min læge sygemeldte mig straks med stress. Han sagde, at jeg skulle regne med, at det ville tage mindst en måned, før jeg var oven på igen.
- Jeg gik til firmaet med min lægeerklæring, men de ville ikke modtage den i første omgang. Og den ene af cheferne sagde, at 'jeg kan da slet ikke forstå, du melder dig syg.' I de næste uger lå jeg dagen lang for nedrullede gardiner og var sløv og ked af det. Firmaet tilbød mig ingen hjælp og gav mig ingen løn.
- Min kæreste sagde, at jeg skulle gå til fagforeningen 3F, og det endte jeg så med at gøre.
Polske vilkår
Med hjælp fra 3F har hun nu fået et andet job. Nu gør hun rent i en produktionsvirksomhed. Og hun er omfattet af en overenskomst, så løn- og arbejdsforhold er i orden.
- Jeg har arbejdet nogle år i Danmark, men har haft vilkår som i Polen. Jeg håber, at jeg ved at stå frem kan være med til at presse firmaer til at leve op til danske normer. Det er ikke i orden, at de udnytter folk.