Danmark, den bristede drøm.

Sådan lyder overskriften på rumænske Anca Jorovleas første fire år i Danmark. 

Den nu 35-årige kvinde kom hertil med sin ekskæreste, da han fik et job som sushi-kok på en københavnsk restaurant tilbage i 2013. Og det var med høje forventninger Anca Jorovlea for første gang satte sine ben på dansk grund.

- Han sagde, at Danmark ikke er et sted, hvor folk dømmer andre, uanset om man er fra Rumænien, England, eller om man er muslim, kvinde eller mand. Alle har muligheder for at få et godt job og uddannelse, så jeg sagde selvfølgelig ja til det, fortæller hun.

Men fire år senere er det en nedslået Anca Jorovlea, som Avisen.dk taler med. Hun fik hurtigt arbejde på Mie's Cafe i Køge, hvor hun skulle udføre forefaldende arbejde.

- Da jeg kom hertil, kunne jeg kun tale engelsk. Min chef sagde, at jeg ikke skulle bekymre mig, han kendte loven, men det var hans lov, jeg skulle følge. Hvis der var noget, jeg henvendte mig om, så fik jeg at vide, at jeg bare kunne finde et andet arbejde. Men jeg var bange for at miste jobbet, så han udnyttede mig, siger Anca Jorovlea, der endte med en bortvisning fra Mie's Cafe i sommer.

Her arbejdede hun flere gange en hel måned uden en eneste fridag og uden overtidsbetaling. Flere af dagene arbejdede hun helt op til 12 timer fra klokken 10 om formiddagen til 22 om aftenen.

- Jeg gik ned med stress. Det var forfærdeligt. Når jeg var hjemme, kunne han finde på at skrive, at jeg skulle komme, og så måtte jeg komme og arbejde de timer af, som han mente jeg skyldte. Jeg havde intet familieliv. Jeg havde ikke noget privatliv. Jeg havde intet, fortæller hun til Avisen.dk.

"Jeg var bange for at miste jobbet, så han udnyttede mig"

Overvejede at rejse retur til Rumænien

Anca Jorovlea kommer oprindeligt fra Galati. Det er en by på størrelse med Aarhus, som ligger på bredden af Donau i det østlige Rumænien. Her boede hun et stenkast fra grænserne til Moldova, Ukraine og en spytklat længere fra Donaus udmunding i Sortehavet.

I 2016 var der 13.075 fuldtidsbeskæftigede rumænere i Danmark. I 2013, da Anca Jorovlea kom hertil, var det tal på kun 7.513. Det er en stigning på hele 74 procent. Går man fire år længere tilbage til 2009, var antallet af fuldtidsbeskæftigede rumænere i Danmark på bare lidt over 2.600.

Danmark er dermed blevet et særdeles populært endemål for Anca Jorovlea og hendes landsmænd.

Efter et kort ophold med sin ekskæreste som kok på Cypern, gik turen til Danmark og Mie's Cafe i Køge. Her kulminerede konflikten mellem Anca Jorovlea og ejerne af Mie's Cafe altså efter fire år i sommer, da hun nægtede at gøre toilettet på stedets spillehal rent.

Anca Jorovlea har en dansk kæreste, men ingen børn. I dag forsøger hun at komme videre i sit liv ved at søge job som blandt andet revisorassistent.

Kontrakt skrevet på notesblok

Avisen.dk er i besiddelse af Anca Jorovleas ansættelseskontrakter. Den første er skrevet med kuglepen på en side i en notesblok og er dateret til 2013.

I kontrakten står der intet om arbejdstid eller andre rettigheder for Anca Jorovlea. Det eneste hun ifølge papiret er berettiget til er en timeløn på 110 kroner i timen.

På trods af, at den femte ferieuge er sikret ved lov, var det ikke noget, som Anca Jorovlea måtte holde. Ifølge hende gav chefen på Mie's Cafe hende kun lov til at holde fire ugers ferie om året.

- Han gav mig kun ret til fire ugers ferie. Ikke mere. Han har flere gange sagt, at hvis jeg ville have mere ferie, så måtte jeg søge et andet job. Jeg synes, jeg var dum. Jeg sagde bare ja til det hele hver gang. Jeg skulle have taget stilling for lang tid siden, og jeg skulle ikke have været bange, men jeg følte mig truet, siger hun.

"Jeg sagde bare ja til det hele hver gang"

Ejerne af Mie's Cafe købte senere en spillehal, hvorefter Anca Jorovlea blev udstyret med en ny kontrakt, hvoraf det fremgår, at hendes månedsløn nu er blevet ændret til en fast månedsløn på 20.000. Derudover skulle hun fra nu af udføre forefaldende arbejde i både Mie's Cafe og i spillehallen. 

Det var her stridsspørgsmålet for alvor blussede op. Anca Jorovlea ønskede nemlig ikke at gøre rent i spillehallen. Det var her Anca Jorovlea blev præsenteret for bortvisningen, fordi hun nægtede at gøre rent derinde.

- Han kom med en kontrakt, som jeg havde svært ved at forstå. Jeg prøvede at oversætte den, men det var for svært for mig, så jeg skrev bare under. Det var min egen skyld. Det var et mørkt rum, der var 36 askebægere. Der blev røget derinde, og der var masser af fulde mennesker, og de talte grimt til mig, siger hun.

Føler sig svigtet af gul fagforening

Den mundtlige aftale, som de to senere indgik, lød på, at Anca Jorovlea skulle arbejde mandag til lørdag fra 15 til 22. Timerne blev noteret i en kalender og de dage, hvor hun blev sendt tidligere hjem, skulle arbejde af senere – uden betaling

- Når jeg var hjemme, kunne han skrive, at jeg skulle komme, og så måtte jeg komme og arbejde de timer af, som jeg skyldte. Derfor tog jeg kontakt til Det Faglige Hus, som jeg havde været medlem af i halvandet år, og spurgte hvad jeg skulle gøre, siger hun.

- Jeg ønskede retten til at kunne sige fra over for dem. Jeg havde brug for nogen til at beskytte mig. Men de sagde, at jeg havde accepteret det i så lang tid, så de kunne ikke gøre noget. Men betyder det så, at jeg skal fortsætte med bare at acceptere at blive behandlet sådan?

Hvis en arbejdsgiver giver en medarbejder tidligere fri en dag, må de ikke kræve at medarbejderen arbejder timerne af en anden dag.

Alligevel forhandlede Det Faglige Hus med Mie's Cafe på vegne af Anca Jorovlea om, at hun skulle betale for 55 timer, som de havde givet hende tidligere fri.

- Det Faglige Hus foreslog, at jeg kunne betale ham 30 timer. Men de havde selv sagt, at han ikke kunne kræve penge for timer, hvor han selv har sendt mig tidligt hjem, og alligevel foreslog de, at jeg skulle betale 30 timer til ham, siger hun.

- Jeg følte mig ikke tryg ved den situation, så jeg skiftede til HK. For to måneder siden, ønskede jeg at flytte. Men nu, efter jeg er blevet medlem af HK, vil jeg ikke flytte længere. De hjælper mig med at søge arbejde. Og selvom det ikke er det bedste vejr her i landet, kan jeg rigtig godt lide menneskene, og der er bedre muligheder her end i Rumænien. Jeg skal bare lære at sige nej, siger Anca Jorovlea.

Anca Jorovlea ansættelse hos Mie's Cafe endte med, at hun måtte acceptere bortvisningen fra stedet. Det gav hende ifølge eget udsagn tre ugers karantæne i a-kassen.

- Jeg vil ikke kæmpe mod ejeren af Mie’s Cafe, og jeg vil ikke kæmpe mod Det Faglige Hus, fordi jeg ved, jeg ikke kan vidne. Men de ville ikke en gang hjælpe mig med at finde en hjemmeside, hvor jeg kunne finde arbejde. Hvorfor skal man så betale til dem? spørger hun.

"Der er bedre muligheder her end i Rumænien. Jeg skal bare lære at sige nej"

Nægter beskyldninger fra Anca Jorovlea 

Hos Det Faglige Hus nægter man, at have råbt eller talt nedsættende til Anca Jorovlea. 

I sagen omkring timerne, som Anca Jorovlea angiveligt skyldte Mie's Cafe, og som Det Faglige Hus forhandlede om, skriver Det Faglige Hus i en mail til Avisen.dk:

"Modregning af minustimer var udelukkende i spil for at sikre Anca bedre vilkår ved en ordinær afskedigelse frem for en bortvisning. Anca ønskede ikke, at vi skulle indgå et forlig på hendes vegne, og dette respekterede vi naturligvis".

Avisen.dk har også været i kontakt med ejeren af Mie's Cafe, John Bødtker. Han fortæller, at det oprindeligt var ham, der opfordrede Anca Jorovlea til at melde sig ind i en fagforening. 

- Jeg sagde til hende, at hun skulle henvende sig til sin fagforening. Det har hun gjort, og de accepterede bortvisningen, mere har jeg ikke at sige til den sag, siger han.