Antallet af polakker i Danmark er mere end fordoblet i løbet af de seneste ti år. Og mange af dem bliver her, viser nye tal.
Flere og flere polakker kommer til Danmark for at gøre rent, køre traktor, bygge huse og mange andre ting. Og et stigende antal af dem vælger at blive her.
I løbet af de seneste ti år er antallet af polske statsborgere registreret i Danmark mere end fordoblet fra samlet set 14.000 til nu 38.000. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Ikke nok med at flere og flere polakker tager turen over Østersøen for at tjene penge i Danmark. Mange af dem vælger også at blive her. Det viser tal, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Avisen.dk.
Eksempelvis havde 1.789 polakker været i Danmark mellem ét og tre år pr. 1. januar 2007.
I 2015 var det tilsvarende tal mere end tredoblet til 5.858 polakker.
Udviklingen med flere polakker, der slår sig ned i Danmark, kan ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Jonas Felbo-Kolding nikke genkendende til. Han forsker i de forhold, som polakkerne har på det danske arbejdsmarked.
- Der er en betragtelig og voksende gruppe af polakker, som bliver i Danmark i længere perioder. Sideløbende er der dog stadig mange, der kun er her i kortere tid, siger Jonas Felbo-Kolding.
(Artiklen fortsætter under grafikken)
Løndumping
Siden EU blev udvidet med ti øst- og sydeuropæiske lande i 2004 - heriblandt Polen - har flere polakker søgt mod Danmark. Tilstrømningen har givet og giver stadigvæk problemer, fortæller Gunde Odgaard. Han er leder af BAT-Kartellet, som er fagbevægelsens paraply-organisation for byggeriet.
- Polakkerne og andre østeuropæere giver fortsat problemer med social dumping. Alene inden for byggeriet har vi hvert år 400 faglige sager om udenlandsk arbejdskraft herunder polakker, siger Gunde Odgaard.
De faglige sager drejer sig ofte om, at polakkerne er med til at bryde overenskomsten på det pågældende område. Blandt andet ved ikke at få feriepenge eller få indbetalt til pension.
- Noget af det, vi ofte oplever, er, at polakkerne får en fin lønseddel, hvor der står, at de har fået den aftalte løn for 37 timers arbejde. Sedlen kan de så vifte med, når myndigheder eller fagbevægelsen kontakter dem.
- Men virkelighedens verden er, at polakkerne har arbejdet langt mere end de 37 timer om ugen for eksempel 56 timer. Altså 19 timers ulønnet arbejde. Sådan noget er svært at konkurrere med for danske håndværkere, siger Gunde Odgaard.
Han er ikke spor i tvivl om, at polakkerne og andre østarbejdere er med til at presse lønningerne for danske håndværkere ned.
- Udbud af og efterspørgsel på arbejdskraft driver lønnen. Så når vi har tusindvis af udlændinge inden for byggeriet, så er de med til at presse lønningerne nedad for danske håndværkere. Lønpresset bliver selvfølgelig ekstra forstærket i de tilfælde, hvor udlændinge går og knokler løs i mange flere timer og for en meget lavere løn end danskerne, siger Gunde Odgaard.
I en undersøgelse afsluttet i 2016 blev det påvist, at udstationerede polakker på større bygge- og anlægsprojekter i gennemsnit fik 119 kroner i timen. Deres danske kolleger fik i gennemsnit 170 kroner i timen.
Ifølge samme undersøgelse fik polske håndværkere på byggeprojekter i private husstande i gennemsnit kun 83 kroner i timen.
En udfordring med integration
Mens tilstrømningen af polakker giver problemer med social dumping, så er polakkerne et plus på en anden front.
- Det stigende antal polakker bidrager til, at selv om vi nu er ved at få mere gang i hjulene, så står vi ikke med akut mangel på arbejdskraft. Det er en klar fordel for erhvervslivet og Danmarks økonomi, siger lektor og arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz fra Københavns Universitet.
Han peger også på, at en undersøgelse har vist, at hvis man kigger snævert på, hvor mange skattekroner, østeuropæerne ligger i Danmark, og hvor meget de trækker på de offentlige velfærdsydelser, så er de en overskuds-forretning for Danmark.
Mange af de polakker, der slår sig ned i Danmark, klarer sig fint her. Men på længere sigt kan der godt blive problemer integrationen af nogle af dem. Ligesom man oplevede det med tyrkerne, der kom herop for at arbejde i slut 1960'erne. De første mange år gik det godt, men senere hen opstod der en del problemer.
- Det kan blive et problem, at vi primært omtaler polakkerne som arbejdskraft. Det gør, at diskussionen om, hvor godt de bliver integreret i samfundet, og hvor godt deres kompetencer bliver udnyttet på arbejdsmarkedet, fylder relativt lidt, særligt sammenlignet med andre grupper af udlændinge, siger Jonas Felbo-Kolding og fortsætter:
- Det er selvsagt en mulighed, at der slet ingen udfordringer bliver på længere sigt. Men det er et potentielt problem, at vi ikke diskuterer det.
Læs Avisen.dk's tema om polakker i Danmark her.