Den populære danske komponist og dirigent Phillip Faber vender snart tilbage på tv.
LÆS OGSÅ: Phillip Faber skilt
DR er nemlig på trapperne med programmet "Hvad nu, Phillip Faber?", hvor Phillip Faber kaster sig ud på dybt vand.
Han vil nemlig være en dygtig orkesterdirigent, men har Mr. Fællessang det, der skal til?
Kan han leve op til den massive hype, der klæber til hans navn?
Phillip Faber, der begyndte som barneskuespiller, blev i 2011 uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og i 2013 blev han chefdirigent for DR Pigekoret.
Siden har han blandet andet, samlet danskerne under coronapandemien i programmerne "Morgensang med Phillip Faber", sammen med Mads Steffensen, og "Fællessang - hver for sig".
LÆS OGSÅ: Phillip Faber skal være far igen
Fra 2016 har han desuden haft stor succes som vært i "Den klassiske musikquiz" på DR's kanaler.
I 2023 meddelte DR, at han stoppede i jobbet, fordi han ønskede at rette mere fokus på nogle andre dele af sin karriere.
Men nu vender han altså tilbage til skærmen. ”Hvad nu, Phillip Faber?” kan ses på DR2 og streames på DRTV fra den 25. maj.