Mange af spillerne i Danmarks bedste ishockeyliga, Metal Ligaen, får enten 0 kroner eller et symbolsk beløb på omkring 1.000 kroner om måneden. Det svarer til cirka fem kroner i timen. De arbejder nemlig op mod 48 timer om ugen på kontrakter, der binder ishockeyspillerne med kontante bøder, hvis de ikke møder op.
Forholdene ryster arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet:
- Det her er ikke en ansættelseskontrakt, men slavelignende forhold, siger han til Avisen.dk efter at have gennemgået spillernes kontrakt.
Avisen.dk sætter de kommende uger fokus på forholdene inden for Danmarks farligste sportsgren, ishockey. Stjernestøv og NHL-drømme er kun toppen af isbjerget. Avisen.dk er dykket ned i kontrakter og lønforhold og har talt med spillere og trænere, der tegner et billede af en branche, der udnytter unge mænds store ambitioner.
- Spillerne forpligter sig til at gøre, hvad klubben vil have dem til, men de får ikke nogen modydelse, og det er noget griseri, siger Henning Jørgensen.
Spist af med ingenting
Danmarks Ishockey Union bekræfter, at de helt unge arbejder på såkaldte 0-kontrakter, men ingen ved præcist, hvor mange spillere det drejer sig om. Ishockey Spiller Foreningen vurderer, at det er mellem 20 og 25 procent af spillerne, der får ingen eller tæt på ingen løn.
Nogle er på en såkaldt amatørkontrakt, hvor det står sort på hvidt, at de ikke får løn for at spille i klubben. Alligevel er de forpligtede til at deltage i al træning og alle kampe.
Resten af spillerne har en reel ansættelseskontrakt med en ugentlig arbejdstid på op mod 48 timer om ugen. Flere af dem får et symbolsk beløb på omkring 1.000 kroner om måneden i løn og mange får slet ingen løn.
- Det er en praksis, der har været i klubberne i mange år, at man spiser de yngste af med meget lidt eller ingenting, siger ishockeyspiller Morten Andreassen fra Ishockey Spiller Foreningen.
Han oplever, at klubberne udnytter de unge spilleres drømme om at komme på eliteholdet.
- Der er ikke mange, der ved præcis, hvad de skriver under på. Det er jo unge spillere, der rigtig gerne vil op og spille i Metal Ligaen, og de tænker bare, at det er nok almindelig praksis, og så skriver de under, men det er der, kæden hopper af, siger han.
Ugyldig kontrakt
Ishockeyspillernes fagforening mener ikke, det er rimeligt, at klubberne kan kræve af de unge, at de spiller så meget for så lidt.
Men det er ikke bare urimeligt, det er også på kant med loven, mener Henning Jørgensen.
- Spillerne kan gå til byretten og i sidste instans til EU-domstolen, så skal klubberne nok få at vide, at det her er simpelthen ikke en kontrakt, siger han.
Ishockeyklubberne er ikke frivillige foreninger, men enten aktieselskaber (A/S) eller anpartsselskaber (ApS), og derfor skal de leve op til den samme lovgivning som alle andre virksomheder.
Og så går det ikke, at lønnen ikke fremgår af ansættelseskontrakten, mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen.
- De skriver, at det er en ansættelseskontrakt, men det er det ikke, for det er kun arbejdsgiveren, der stiller krav til arbejdstageren, siger han.
En eventuel løn kan tilføjes i et bilag, som er vedlagt kontrakten. Men den holder heller ikke i retten.
- Det er ikke nok, at løn kan tilføjes på den sidste side. Jeg mener, at der kan rejses en sag på det her, siger han.
Professionel eller amatør?
Ishockeyklubberne bliver nødt til at finde ud af, om de vil drive en professionel liga eller spille på amatørvilkår.
Sådan lyder det fra LO's næstformand, Morten Skov Christiansen.
- Hvis man vil have en professionel liga, hvor klubberne kan stille krav om, at spillerne skal arbejde op mod 48 timer om ugen, så skal spillerne kunne leve af det, og det kræver, spilleregler som på resten af arbejdsmarkedet, siger han.
Når klubberne fungerer som arbejdsgivere, som har spillere ansat på fuldtid, skal spillerne også have ordentlige løn og arbejdsvilkår, ligesom på resten af arbejdsmarkedet, mener han.
- Derfor er det en god idé, at parterne sætter sig sammen igen og ser, om de kan indgå en overenskomst, det tror jeg ville være godt for ishockeyen samlet set, siger han.
Det er ikke mere end et halvt år siden, Ishockey Spiller Foreningen forsøgte at indgå en overenskomst med Danmarks Ishockey Union (DIU). Men forhandlingerne brød sammen, og arbejdsgiverne har ingen planer om at komme tilbage til forhandlingsbordet.
- Den snak havde vi med spillerne i sommer, og den blev ligesom forpasset, fordi klubberne ikke er modne til det, siger Ulrik Larsen, der er direktør for DIU.
I stedet nedsatte DIU et kontraktudvalg, der kan tage sig af uoverensstemmelser mellem spillere og klubber.
- Vi har sat kontraktudvalget i søen, så lad os nu se, hvordan det kommer til at køre. Indtil videre har der ikke været nogen sager, så nu skal vi ikke male et større billede op, end hvad virkeligheden er, siger han.
Ishockey er den sportsgren, hvor der er størst risiko for at komme til skade. Det viser den seneste opgørelse fra Ulykkesregistret, som er fra 2009.
Indtil 2009 registrerede Statens Institut for Folkesundhed hvor mange, der kom på skadestuen fra de forskellige sportsgrene.
Her kommer ishockey på førstepladsen efterfulgt af motorsport, basketball og fodbold, hvis man holder det op imod, hvor mange udøvere der er inden for hver sportsgren.
De typiske skader er slag i hovedet, knækkede tænder og brækkede knogler.
I norske studier bliver ishockey også kåret som den farligste sport med cirka tre gange så mange skader som i fodbold.
Kilder: Ulykkesregistret (2009), medlemstal fra DIF (2009), Center for Idrætsskadeforskning ved Norges Idrætshøjskole