Kampe to dage om ugen, træning fire dage om ugen, jævnlige busture fra Nordjylland til København og tilbage igen, og så et fuldtidsarbejde oven i. Det kan let løbe op i arbejdsuger på over 80 timer for spillerne i Danmarks bedste ishockeyliga, Metal Ligaen.
Selvom de bruger mere end fuld tid på ishockey, kan de nemlig ikke leve af det. Selv de mest vellønnede spillere må have enten deltidsarbejde, fuldtidsarbejde eller studie ved siden af.
Avisen.dk har talt med flere spillere, der ikke ønsker at stå frem med navn, da de frygter det kan gå ud over deres karriere. En af dem siger:
- Det er presset nogle gange. Når vi spiller udebanekampe, kan vi være hjemme kl. 4 om natten, og så er der mange, der skal op på arbejde kl. 8.
Som Avisen.dk kunne afsløre onsdag får mange af spillerne slet ingen løn eller kun et symbolsk beløb på omkring 1.000 kroner om måneden.
Alligevel har de skrevet under på en kontrakt, der forpligter dem til at møde op til alle kampe og al træning, ellers kan de få kontante bøder. De har ikke en fast ugentlig arbejdstid, men som der står i kontrakten "forventes den ikke at overskride 48 timer i gennemsnit per uge".
Det ligger i kortene
Det billede bekræfter træner i Rødovre Mighty Bulls, Jesper Duus.
- Alle mine spillere har enten arbejde eller uddannelse ved siden af, bortset fra én spiller, men jeg ville ikke kunne leve for det, han tjener, siger han.
Jesper Duus er selv tidligere ishockeyspiller, men han har aldrig regnet på, hvor mange timer han brugte på ishockey hver uge.
- For så tror jeg, jeg ville få det skidt. Der går rigtig meget tid på det, siger han.
Som træner blander han sig ikke i, hvordan spillerne får det hele til at gå op.
- Men der er heller aldrig nogen, der udebliver fra træning på grund af hverken studie eller arbejde. Det ligger ligesom i kortene, siger han.
Det kræver en del krumspring, at få arbejde og studier til at passe ind i træningsskemaet og turneringsplanen, fortæller en anden tidligere ishockeyspiller til Avisen.dk.
- Hver onsdag havde vi morgentræning fra 9 til 10, så skulle jeg på arbejde fra 11 til 16. Vi havde træning igen fra 17 til 18.30, og så kunne jeg lige nå på arbejde fra 19 til 20. Det trak tænder ud, siger han.
Uddannelsen må vente
Fordi ishockeyen kommer før alt andet, må mange af de unge sætte deres uddannelse på stand by eller vælge den helt fra, og det bekymrer ishockeyspillernes fagforening.
- Det er ikke alle, der når at afslutte deres ungdomsuddannelse, før de kommer på eliteholdet, og det kræver bare det mere, og så er det svært at passe studierne, siger Morten Andreasen fra Ishockey Spiller Foreningen.
- Når man udlever sin drøm om at blive ishockeyspiller, kan det være svært at overskue, at man også skal tænke på en fremtid efter ishockey, siger han.
Men de unge spillere skal passe deres uddannelse, understreger Ulrik Larsen, der er direktør for klubbernes sammenslutning, Danmarks Ishockey Union.
- Vi arbejder rigtigt meget med at skabe et godt forhold mellem klubben og uddannelsen eller lærerpladsen, siger han.
Det er meget vigtigt, at træneren tager hensyn til de behov, spillerne har for at de kan passe deres udddannelse.
- Men jeg lægger ikke skjul på, at det er en kæmpe arbejdmængde de har hver uge, når de både skal passe deres skole, sociale liv og ishockey på højeste niveau, siger han.
Avisen.dk sætter de kommende uger fokus på forholdene inden for Danmarks farligste sportsgren, ishockey. Stjernestøv og NHL-drømme er kun toppen af isbjerget.
Avisen.dk er dykket ned i kontrakter og lønforhold og har talt med spillere og trænere, der tegner et billede af en branche, der udnytter unge mænds store ambitioner.
Har du oplysninger om forholdene i ishockeybranchen, så skriv til laerke@avisen.dk