De brede politiske smil, der strækker sig på tværs af Europa efter vedtagelsen af en ny finanspagt, er forgæves. Beslutningen om balancerede budgetter og loft over underskuddet på EU-landenes statsbudget på 0,5 procent af bruttonationalproduktet, BNP, vil nemlig ikke bremse krisen.

Tværtimod mener professor fra Copenhagen Business School, CBS, Finn Østrup.

"Finanspagten vil medføre en forøgelse af de økonomiske problemer i Europa," siger han til Newspaq.

Det vil forhindre EU's medlemslande i at investere i forskning, infrastruktur og offentlige investeringer, fordi de fremover er forpligtet på et underskud, der ikke må overstige 0,5 procent af BNP.

"De fleste lande har i dag nogle budgetunderskud, der er langt højere. Derfor vil de nu blive tvunget til at skære ned i de offentlige udgifter eller sætte skatterne i vejret i de kommende år," siger Finn Østrup.

Konsekvensen bliver, at de projekter, der i det lange løb kan sikre indtjening og vækst, ikke vil blive sat i værk. Derfor er der ikke udsigt til, at finanspagten vil gøre den europæiske økonomi bedre.

Derudover er der udsigt til folkelige protester, når de nye løfter kommer til udtryk i omfattende spareplaner.

"Jeg er lidt nervøs for, at de offentlige nedskæringer vil blive mødt med en voldsom politisk protest. Det har vi jo set er tilfældet i Grækenland," siger professoren fra CBS.

I bund og grund vil finanspagten ikke gøre det nemmere for de enkelte lande at komme ud af den økonomiske krise, vurderer Finn Østrup.

"Jeg mener slet ikke, det fører ud af krisen, jeg tror, det vil forværre krisen," siger han til Newspaq.

Han medgiver, at nogle lande har brug for at de lande, der har størst underskud, har brug for at mindske det, men frygter altså, at aftalen vil skabe en kraftig opbremsning i økonomien i Europa .