Danmark får lettere ved at afsætte sine varer til udlandet ved at indgå i den nye finanspagt mellem 25 EU-lande.
Sådan lyder det for erhvervs- og arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv, der tæller 17.000 danske virksomheder og 100 brancheorganisationer.
"Vi synes, det er fremragende, at så mange lande, herunder Danmark, har tilsluttet sig finanspagten. Når så mange lande står sammen, så er det nemmere at tackle de udfordringer, EU står over for. Ikke mindst på vækstdagsordenen," siger direktør Christian T. Ingemann til Newspaq.
Finanspagten betyder, at Danmark får lettere ved at afsætte sine varer i det øvrige EU. Og så vil pagten skabe mere ro om kronen og euroen.
"Havde man ikke en pagt, kunne landene begynde at blive protektionistiske og blokere for at ydelser, varer og services kommer ind i landene. Men nu har vi fortsat et åbent system, hvor det kan flyde frit mellem landene. Og for en økonomi som den danske er det afgørende, at man ikke bliver mødt med barrierer, når man skal afsætte sine varer og services," siger Christian T. Ingemann.
Finanspagten skal forhindre stor statsgæld, som det især ses i Grækenland og Italien. Samtidig får EU større kontrol over medlemslandenes økonomier. Kun Storbritannien og Tjekkiet er ikke med i den nye aftale.
Kort om finanspagten
Finanspagten laver en række regler, som de 17 lande med euro som valuta er forpligtet til at følge fra den 1. januar 2013.
Underskud må højst være på tre procent af et lands samlede produktion. Gælden må højst være på 60 procent af produktionen.
De otte øvrige EU-lande - heriblandt Danmark - som underskriver finanspagten på et topmøde den 1.- 2. marts, er ikke forpligtet til at overholde selve finanspagten. De skal dog lave budgetlove med EU's stramme regler, ellers får de bøder. Hvis de otte medhopper-lande ikke lever op til deres egen budgetlov, sker der ingenting.
Både England eller Tjekkiet nægter af gå med på finanspagten.
Regeringen har opbakning til finanspagten, da både V og K bakker op.