EL-bøn til Villy: Lad os stemme om finanspagt

SF må slå fast over for de andre regeringspartier, at der er behov for en folkeafstemning om finanspagten, siger Enhedslisten.
Enhedslisten til Villy: Lad os stemme om finanspagten.
Enhedslisten til Villy: Lad os stemme om finanspagten. Foto: Scanpix, Claus Bech

Enhedslisten beder nu til Villy Søvndal (SF) og resten af toppen i SF.

Selvom SF var for en Lissabon-traktat, så mente man dengang, at danskerne skulle spørges. Enhedslisten håber på, at SF har samme holdning til finanspagten.

"Jeg forventer derfor, at SF skærer igennem det juridiske spin og slår fast, at selvfølgelig skal befolkningen spørges, inden Danmarks tilslutter sig finanspagten," siger Per Clausen, gruppeformand for Enhedslisten.

Han mener, at resten af regeringen tvinger SF til at gå med på en finanspagt, "hvor EU-domstolen skal afgøre om vores budgetlovgivning er stram nok, og hvor vi binder os til at føre en økonomisk politik i Merkels (Angela Merkel, Tysklands kansler, red.) konservative ånd - uanset hvilken økonomisk situation, vi befinder os i."

"Men det må være muligt for SF at stå fast på sine demokratiske traditioner og kræve, at dette kun kan ske, hvis befolkningen først er spurgt," fortsætter Per Clausen.

I oppositionen vil Dansk Folkeparti også have en folkeafstemning.

"Hvis Danmark kan idømmes bøder, så skal vi også have en folkeafstemning. Jeg går ud fra, at det har Helle Thorning-Schmidt taget stilling til, hvis der kommer en folkeafstemning, så fred med mig," siger EU-ordfører Pia Adelsteen til Newspaq.

Hvis ikke SF går med på en folkeafstemning, har Enhedslisten et andet trick i ærmet. Partiledelsen hos alle ja-partierne i Folketinget kan give deres medlemmer mulighed for at skrive under på, at der skal gennemføres en folkeafstemning.

"Dette kræver som bekendt kun 60 underskrifter. Det tal kan nemt nås, hvis folketingsmedlemmerne slippes fri i dette afgørende spørgsmål," mener Per Clausen.

faktaboks

Kort om finanspagten

Finanspagten laver en række regler, som de 17 lande med euro som valuta er forpligtet til at følge fra den 1. januar 2013.

Underskud må højst være på tre procent af et lands samlede produktion. Gælden må højst være på 60 procent af produktionen.

De otte øvrige EU-lande - heriblandt Danmark - som underskriver finanspagten på et topmøde den 1.- 2. marts, er ikke forpligtet til at overholde selve finanspagten. De skal dog lave budgetlove med EU's stramme regler, ellers får de bøder. Hvis de otte medhopper-lande ikke lever op til deres egen budgetlov, sker der ingenting.

Både England eller Tjekkiet nægter af gå med på finanspagten.

Regeringen har opbakning til finanspagten, da både V og K bakker op.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.