25 ud af EU's 27 medlemsstater underskrev mandag aften en ny finanspagt - eller europagt - som skal redde både Europa og den trængte euro ud af den nuværende finanskrise, som er den værste i EU's levetid.
Finanspagten opstiller en række regler, som de såkaldte eurozone-lande - de 17 EU-lande, der har indført euroen som valuta - er forpligtet til at følge fremover.
Reglerne skal sikre en strammere styring af landenes økonomi.
De øvrige otte EU-lande, som har underskrevet finanspagten, er ikke forpligtet til at overholde selve finanspagten. Det forventes dog, at de indskriver dele af finanspagten i individuelle budgetlove, som derefter bliver forpligtende for det enkelte lands parlament. Hverken England eller Tjekkiet har skrevet under.
Hovedpunkter:
Landene må ikke have en national gæld på over 60 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) eller et årligt underskud på mere end tre pct. af BNP.
Når man renser for konjunkturudsving må landene ikke have årlige underskud på mere end 0,5 pct. af BNP.
Finanspagtens indhold skal skrives ind i de enkelte landes forfatninger eller lignende bindende lovgivninger.
Landene kan få bøder af EF-domstolen på op mod 0,1 pct. af BNP, hvis de ikke overholder budgetkravene. Bøderne betales til ESM, som er EU's nye krisefond, der skal hjælpe trængte nationer med økonomiske tilskud. Danmark kan ikke få bøder i EU-regi.
Landene holder mindst to møder om året. De otte EU-lande, som ikke er en del af euro-samarbejdet, deltager i mindst ét af møderne.
De enkelte landes parlamenter skal godkende finanspagten.