Selvom Danmark kun hopper lidt med på eurolandenes nye finanspagt og ikke skal leve op til de stramme budgetregler, så er den stadig til gavn for den almindelige dansker i job.
Sådan siger EU-minister Nicolai Wammen (S), efter at Helle Thorning-Schmidt (S) og de fleste andre statsledere i EU blev enige om strammere budgetregler på et topmøde mandag.
"I Danmark går ca. 70 procent af dansk eksport til EU-lande, og næsten 500.000 danske arbejdspladser er afhængige af netop eksport til disse lande. Derfor er aftalen af stor betydning for danske virksomheder og danske lønmodtagere," siger Nicolai Wammen til Newspaq.
Han mener derfor, at finanspagten er "fornuftig", fordi den "skaber ro og tryghed om den europæiske økonomi".
Samtidig med finanspagten blev EU-lederne enige om en fælles jobplan, som skal få unge arbejdsløse ud på jobmarkedet.
"Der er sendt et meget konkret signal om at skabe job i Europa og satse på at skabe mere vækst. Samtidig ønsker EU-landene at gennemføre netop de reformer af Det Indre Marked, som vi i vores program for det danske EU-formandskab har påpeget er helt nødvendige for at sætte gang i hjulene i Europa," fortæller Nicolai Wammen.
Kort om finanspagten
Finanspagten laver en række regler, som de 17 lande med euro som valuta er forpligtet til at følge fra den 1. januar 2013.
Underskud må højst være på tre procent af et lands samlede produktion. Gælden må højst være på 60 procent af produktionen.
De otte øvrige EU-lande - heriblandt Danmark - som underskriver finanspagten på et topmøde den 1.- 2. marts, er ikke forpligtet til at overholde selve finanspagten. De skal dog lave budgetlove med EU's stramme regler, ellers får de bøder. Hvis de otte medhopper-lande ikke lever op til deres egen budgetlov, sker der ingenting.
Både Storbritannien og Tjekkiet er som de eneste lande i EU ikke med i finanspagten.
Regeringen opbakning til finanspagten, da både V og K bakker op.