Den græske tragedie om templet Parthenon i Athens antikke by, Akropolis, fortsætter for uformindsket styrke. Trods årtier under diplomatisk pres nægter det engelske nationalmuseum British Museum fortsat at udlevere sin betydelige samling af marmorstatuer og -murbrokker fra templet, og nu forsøger den græske regering en ny taktik for at få de uvurderlige genstande tilbage.
Det sker ved at flytte Parthenons resterende skulpturer fra deres gamle museum ved siden af det oprindelige Parthenon til et nyt og ultramoderne museum for foden af Akropolis. Her er der også plads til den britiske samling, og når museet står parat til publikum i løbet af 2008, kan British Museum derfor ikke længere påstå, at den græske kulturarv bliver bedre beskyttet på fremmed jord.
Det forklarer den begejstrede græske kulturminister, Michael Liapis, til nyhedsbureauet Reuters:
- Det er en historisk begivenhed, ikke blot for Grækenland, men hele det internationale samfund.
Balladen om resterne af det 2.500 år gamle Parthenon begyndte, da den engelske Lord Elgin tidligt i det 19. århundrede fjernede hundredvis af marmor fra det faldefærdige tempel – ikke mindst skulpturer og friser. De havnede på British Museum i London, hvor den såkaldte Elgin Marbles -samling er et stort tilløbsstykke.
Smoggen smadrer
Englænderne har – med rette – fastholdt, at der ville blive passet bedre på den antikke marmor i nationalmuseets varetægt end hos grækerne. Athens smog smadrer og æder marmoren, lød argumentet blandt andet.
Med tiden er de græske protester vokset, og i januar 2007 demonstrerede tusinder af skolebørn eksempelvis ved at danne en menneskering rundt om Acropolis.
Få måneder senere blødte briterne for første gang op, da museumsdirektør Neil MacGregor ikke ville afvise et udlån til Athen.
Dansk tyvegods bør blive
British Museum er i øvrigt ikke eneste forhadte kulturinstitution, når det kommer til det, der af grækerne opfattes som gravrøveri. 100 år før Lord Elgin skovlede templets marmor til sig, kiggede den danske kaptajn Moritz såmænd forbi og plyndrede sig til et par skulpturer – to metopehoveder . De kan fortsat opleves på Nationalmuseet i København, og selvom grækerne har rettet kritik mod Danmark, bør de blive. Det mener lektor i historie Peter Fibiger Bang, Københavns Universitet, i hvert fald. Han mener slet ikke, at British Museum bør bøje sig:
- Jeg kan godt forstå det græske ønske, men personligt synes jeg, at det er noget pladder. Det ville svare til at rykke historien tilbage, og det kan man som bekendt ikke.
Samme vurdering kommer fra direktør for Det Kongelige bibliotek, Erland Kolding Nielsen, som også påpeger, at den græske regering ikke har noget at komme efter juridisk.