Danske unge er i gennemsnit 28 år, før de er færdige med en erhvervsuddannelse.
Dermed er de langt ældre end i andre lande, viser en undersøgelse fra tænketanken DEA, skriver Ugebrevet A4.
Det skyldes, at de unge ikke har erfaring med de praktiske fag i folkeskolens ældste klasser og derfor ikke tør vælge en erhvervsuddannelse lige efter folkeskolen, mener formand for Danmarks Sløjdlærerforening, Wisti Pedersen.
- Hvis man som ung skal tage sit valg ud fra noget erfaring i, hvad man er god til, så er det selvfølgelig de fag, man kender fra udskolingen, og her er håndværksfagene ikke iblandt, siger han til Newspaq.
Wisti Pedersen mener derfor, at man skal indføre et nyt obligatorisk praktisk/teknisk håndværksfag i de ældste klasser. Det vil betyde, at mange især drenge ikke skal en tur omkring gymnasiet, før de finder ud af, at de skal arbejde med deres hænder.
- Hvis de unge ved, at de er dygtige til håndværk og de ved, at det er spændende, så vil de vælge det før - uden at skulle tage en tur ud og finde ud af, hvad de ikke vil, siger sløjdlærernes formand.
De Konservative mener, at danske unge er alt for gamle, når de får svendebrevet i hånden.
Uddannelsesordfører Vivi Kier mener, at løsningen ligger i at gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse.
- Vi skal stille nogle klare adgangskrav. Det betyder noget at komme ind på en erhvervsuddannelse, og det kræver også noget at gennemføre det, og så skal folkeskolen fortælle, hvor mange spændende opgaver, der ligger i at tage en erhvervsuddannelse, siger hun til Newspaq.
Vivi Kier er ikke umiddelbart parat til at indføre et nyt teknisk/håndværksfag i de ældste klasser. Hun mener, at fokus skal ligge på uddannelsesvejledernes rolle.
- Vi skal på et langt tidligere tidspunkt have trukket erhvervsskolerne med ind i folkeskolen, så eleverne i udskolingen har fokus på, hvad man kan blive til, hvis man vælger en erhvervsuddannelse, siger hun.
Den holdning bakker formanden for erhvervsskolerne Peter Amtrup også op om.
- Vi må få indrettet en folkeskole, der peger frem mod det brede arbejdsmarkedet, og vi skal have en vejledning, der starter meget tidligere, og få opdraget generationer til at de faktisk skal ud på arbejdsmarkedet, da jeg oplever, at mange unge ønsker at udskyde mødet med arbejdsmarkedet længst muligt, siger Peter Amstrup til Newspaq.
I Danmark søger færre og færre unge direkte fra folkeskolen ind på en erhvervsuddannelse.
I foråret 2013 er det kun knap 19 procent af de unge, der går direkte videre på en erhvervsskole, fordi de drømmer om at blive bager, smed eller blikkenslager.
Den udvikling skal vendes, mener LO-sekretær Ejner K. Holst.
- Vi kan ikke have et videnssamfund uden samtidig at have et produktionssamfund, og det kræver faglært arbejdskraft. Vi sætter simpelthen hele velfærdssystemet over styr, hvis vi ikke får gjort erhvervsuddannelserne mere attraktive for de unge, siger han til Ugebrevet A4.