Bankerne bruger høje renter og store afdrag til at blive af med svage kunder. Sådan lyder en anklage fra Forbrugerrådet.

Eneste mulighed, når bankerne virkelig skruer bissen på, kan være at stoppe betalingen og gå i fogedretten og RKI.

"Vi ser i højere grad, at bankerne hellere vil klemme det ud af kunderne, de kan med det samme, og så opgive dem, end at indgå en aftale om en form for realistisk afbetaling," siger Gert Mouritzen, rådgiver i Forbrugerrådets gældsrådgivning.

I gældsrådgivningen er den typiske historie et par med ok økonomi. Den ene bliver fyret, og de kan ikke få økonomien til at hænge sammen. De låner i banken et par gange. Så klapper banken kassen i, og familien går på det grå lånemarked.

Her kan stort set alle låne, men firmaerne har sat renterne så højt, at virksomheden stadig tjener penge, selvom hver femte ikke kan betale tilbage.

Hver femte betaler ikke grå lån tilbage

De høje renter presser mange ud over kanten.

”Man skal holde sig fra det grå lånemarked. Også selvom det er svært og kræver stor overvindelse at prøve at forhandle med banken. Men så må man søge hjælp, for eksempel hos os eller en anden gældsrådgiver," siger Gert Mouritzen.

Men det er ingen nem sag at forhandle med sin egen bank. Ofte har man brug for hjælp for eksempel fra en gældsrådgiver.

Gert Mouritzen mener, at bankerne i de senere år er blevet hårdere til at skille sig af med kunder, de synes er dårlige.

"Hvis du er mærket som dårlig betaler – ikke i RKI, men bare internt i banken – så sidder der en kode på din sag, så lige meget hvad du henvender dig med i banken, vil selv yngste elev bare sige: ’Nej’,” siger Gert Mouritzen.

I takt med, at bankerne skruer bissen på, må de gældsatte gøre det samme, mener Gert Mouritzen fra Forbrugerrådet.

De er så flinke i inkasso

"Hvis banken virkelig ikke er til at tale med, så kan man ende med at sige, at enten må I nøjes med lidt, eller også får I slet ikke noget," siger han.

At nægte at gøre som banken siger, gør de fleste bange, men det behøver ikke kun at være dårligt.

"Det ligger dybt i os, at banken er en autoritet, og at man skal betale tilbage, hvad man skylder. Der er en stor psykologisk barriere i at holde op med at betale," siger Gert Mouritzen.

Men selvom man har lyst, skal man ikke brænde regningerne i baghaven. Man skal blive ved at tale med banken. Ellers mister man kontrollen.

"Forhandlingsmæssigt kan det også nogle gange være en god idé at lade sagen gå til inkasso. For der sidder ofte fornuftige mennesker i bankernes inkassoafdelinger," siger Gert Mouritzen.

I den lokale filial af banken vil de gøre meget for at skrabe pengene ind, for i filialen er der ingen prestige i, at de lån, de har ydet, ryger til inkasso.

"I inkassoafdelingen er der derimod prestige i at få kradset bare nogle af pengene ind igen, så de er oftere nemmere at indgå en betalingsaftale med," siger Gert Mouritzen.

I dårligt selskab med 218.000 danskere i RKI

I den sidste ende kan man ende i fogedretten og RKI.

I fogedretten får man en insolvenserklæring, hvis man ikke har ejerbolig, bil eller designermøbler, fogeden kan tage.

"Det er ufarligt at skylde penge, hvis man ikke har noget af værdi,” siger Gert Mouritzen.

Den grimme bagside er en plads i RKI i dårligt selskab med de 218.000 andre danskere, der har fået stemplet ”dårlig betaler”.

Så kan man kun låne på det grå marked og kan ikke købe på afbetaling. Det kan også være meget svært at få et telefon- eller internetabonnement.

Bliver man ved med at have dårlig økonomi, ryger man en tur i fogedretten cirka hvert tredje år og kommer hjem med et nyt gældsbrev med de renter, der er løbet på gælden de sidste tre år.

Sådan kan de blive ved hvert tredje år, indtil banken giver op.

”Så jagter de dig nogle år. Det er lidt forskelligt hvor længe. Jo yngre man er, jo sværere er det, fordi de bliver ved at vente på, at man får arbejde og kommer til at tjene penge, de kan tage af," siger Forbrugerrådets gældsrådgiver.

Hvis du har prøvet at betale af i en årrække kan du måske søge om gældssanering.

"Men det er absolut ikke noget, man skal regne med. 5000 søger hvert år. Kun 2000 får det," siger Gert Mouritzen.