65 dage tilbage
”Jeg bliver desperat, når jeg tænker på det. Hvis folk spørger, hvordan det går, svarer jeg, at det går fint. Men i virkeligheden aner jeg ikke, hvad jeg skal gøre.”
Gabriel bliver stille. Det er tydeligvis ikke noget, han bryder sig om at tænke på: Virkeligheden, som den ser ud efter den 20. januar, når hans ret til dagpenge udløber.
35-årige Gabriel Cornea er en af de mange udfaldstruede, som politikere og virksomheder har travlt med at diskutere. Selv har han blot ét brændende ønske.
”Jeg vil allerhelst være lærer. Men hvis det ikke kan lade sig gøre, vil jeg bare gerne have et hvilket som helst job,” siger han.
Uddannelsen duer ikke i Danmark
I hverdagen lykkes det som regel at skubbe tankerne om det truende dagpengestop i baggrunden. Gabriel Cornea er ansat i løntilskud som klasseassistent på Valby Skole. Men selvom han hver dag er omgivet af glade børn og laver det, han helst vil, lurer tanken om, at det ikke får lov at fortsætte.
Når Gabriel mister sine dagpenge i januar, betyder det nemlig farvel til hans løntilskudsjob og goddag til en tilværelse som kontanthjælpsmodtager.
Gabriels kone arbejder som stuepige. De kom til Danmark fra Rumænien i 2008 og fik i løbet af et par år sparet op til en billig andelslejlighed i Københavns nordvestkvarter. De forlod Rumæniens dårlige arbejdsforhold, korruption og en løn, der var svær at leve af, til fordel for en ny chance i Danmark.
Med i rygsækken havde Gabriel en uddannelse som folkeskolelærer og syv års erfaring. Men hans rumænske uddannelse gav ikke adgang til et lærerarbejde i Danmark. Så han blev køkkenassistent på et plejehjem – et job, han mistede i 2010.
Betal 30.000 kroner og lev uden indtægt i to år
Siden har menuen stået på kurser på jobcentret, virksomhedspraktik, løntilskud og ansøgninger. Tonsvis af ansøgninger. Hver uge har Gabriel ved siden af sit løntilskudsjob søgt mellem to og ti stillinger.
”Jeg har prøvet alt. Søgt opfordret og uopfordret, sendt ansøgninger med brev, e-mail, ringet firmaer op og kommet forbi. Men svaret er altid det samme. Der er jo ingen ledige stillinger,” fortæller Gabriel Cornea.
Selvom mange af hans ansøgninger ryger af sted til ufaglærte stillinger, spøger drømmen om et lærerjob stadig.
Sidste år fik han godkendt en del af sin rumænske uddannelse i Danmark, så han nu må undervise i matematik. Men som lærer skal man helst kunne undervise i to fag. Gabriel kunne i princippet studere det manglende linjefag på seminariet – men fordi det ikke tæller som et fuldtidsstudie, skal han selv betale 30.000 for uddannelsen, og han vil ikke være SU-berettiget i de op til to år, det tager.
To år uden indtægt og en udgift på 30.000 – det har Gabriel ikke råd til.
”Så mit håb er, at nogen vil ansætte mig med den erfaring, jeg har, selvom jeg officielt kun har ét linjefag.”
"Jobcentret saboterede mig"
For et halvt år siden var drømmen tæt på at gå i opfyldelse. Gabriel var i løntilskud på Oehlenschlægersgades Skole og fik beskeden, at han havde rigtig god chance for et fast vikariat fra januar.
”Der var en rigtig god kemi, og jeg passede godt ind på den arbejdsplads,” siger han.
Men en fejl fra jobcentrets side gjorde, at han ikke som lovet kunne blive i løntilskud på skolen frem til januar. I stedet kom han i løntilskud på skolen i Valby, hvor han er nu, og hvor der ikke er chance for fast ansættelse. Og uden sin faste gang på Oehlenschlægersgades Skole finder Gabriel det usandsynligt, at de vil ansætte ham i det vikariat, de nævnte.
”Mine chancer er i hvert fald blevet betydeligt forringede,” siger han.
Oplevelsen har skuffet ham og frataget ham troen på, at jobcentret kan være til meget hjælp.
”Nu troede jeg lige, det skulle blive til noget. Jeg følte, at hele min fremtid bare røg i vasken. Jeg var så skuffet og vred, at jeg dumpede min køreprøve næste dag, fordi jeg slet ikke kunne koncentrere mig. Jeg føler faktisk, at jobcentret saboterede mig,” fortæller Gabriel.
Han er en af dem, der er blevet tilbudt akuthjælp i form af en personlig vejleder.
”Han er et rart menneske fra Jylland og vil meget gerne hjælpe. Men hvis der ingen job er, nytter det jo ikke noget. Nu må vi se,” siger en skeptisk Gabriel.