I en 925 kvadratmeter luksus-penthouse i Thailand kan Morten Mathiesen nyde udsigten over golfbanen - og frugterne af sit arbejde som medejer af Danmarks største AMU-køreskole.

I hvert fald lidt endnu, for det asiatiske paradis er nu udlagt til anparter, som ifølge en brochure forventes solgt videre til "en rig araber" om få år.

Er der noget, Morten Mathiesen har forstand på, er det at tjene penge.

Sammen med sin bror Karsten Frost Mathiesen har han stiftet og udviklet køreskole-koncernen TUC, som på får år har lagt sig solidt i spidsen som den største modtager af offentlige tilskud til AMU-kurser.

Men det er ikke kun god forretningssans, der har givet virksomheden vind i sejlene, lyder det fra en højt betroet tidligere medarbejder.

"De har med kirurgisk præcision fundet et hul i systemet, som de ved hjælp af benhårde forretningsmetoder har udnyttet, det bedste, de har lært," siger Anders Christiansen, der er tidligere regionschef i TUC, og i dag arbejder som selvstændig konsulent i transportbranchen.

TUC nærmer sig i år et rekordtilskud på 100 millioner kroner i støtte til AMU-kurser. Koncernen er samtidig den aktør i AMU-systemet, som tegner sig for flest sager, hvor myndighederne har krævet tilskud betalt tilbage, fordi det er brugt i strid med reglerne.

Fortid i Mærsk

Morten Mathiesen har en fortid i rederigiganten Mærsk og i det højt estimerede konsulenthus McKinsey. I 2006 stiftede han sammen med sin bror Karsten Frost Mathiesen et holdingselskab, der fortsat udgør grundstenen i TUC-koncernen.

To år forinden havde den borgerlige regering sluppet markedskræfterne løs og givet private firmaer adgang til at udbyde tilskudsberettigede arbejdsmarkedsuddannelser - de såkaldte AMU-kurser.

Siden er det gået stærkt, og i dag kontrollerer brødrene Mathiesen sammen med tredjemanden Henrik Bo Jacobsen en håndfuld AMU-godkendte køreskoler på Sjælland, Fyn, Jylland.

Opskriften er simpel: Køb alt, hvad der er mindre end dig selv.

"De har vokset sig store ved at gå ind og opkøbe alt, hvad der kunne købes, på det helt rigtige tidspunkt," siger Jan Aage Hansen, der er næstformand i Transporterhvervets Uddannelsesråd (TUR).

Men de har ikke kun investeret i køreskoler. At der også hører et privat jobcenter til koncernen, gør det let at finde ledige, som trænger til en tur på køreskole.

"En bank ville aldrig låne dem penge"

Økonomikonsulent Flemming Jørgensen fra foreningen Danske Erhvervskoler har gennemgået regnskaberne for selskaber i TUC-koncernen.

Han karakteriserer køreskolerne som "et lukket system", som udnytter lovens muligheder for at holde mængden af tilgængelige oplysninger på et minimum.

Den snørklede konstruktion gør det muligt at køre penge, tilskud og tilladelser rundt i systemet - og gør det samtidig svært for myndighederne at følge med i, hvad der faktisk foregår, vurderer Flemming Jørgensen.

”I forhold til ministeriets mulighed for kontrol er det et problem. En bank ville forlange 100 gange større indsigt, hvis de skulle involvere sig økonomisk med en virksomhed af denne størrelse,” siger han.

Tog systemet med paraderne nede

Myndighedernes kontrol med de offentlige kursusmillioner er blevet sat på prøve i takt med TUC's hastige vækst. Ud af 23 sager, hvor myndighederne har løftet pegefingeren og krævet tilskud tilbagebetalt, tegner TUC sig for fem.

"Vi må konstatere, at systemet er blevet taget med paraderne nede - og i det hele taget er indrettet lidt amatøragtigt i forhold til at håndtere en business-orienteret koncern som denne her," siger næstformand i TUR, Jan Aage Hansen.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, som har til opgave at kontrollere AMU-systemet, har flere gange truet med at inddrage TUC's godkendelse som udbyder af AMU-kurser.

Begår aldrig samme fejl to gange

Flere kilder vurderer dog over for Avisen.dk, at en stor del af køreskolens opskrift på succes, er aldrig at begå den samme fejl to gange.

"De har hele tiden været lidt klogere end de fleste. De er i hvert fald kloge nok til aldrig at begå den samme forseelse, som de én gang er blevet dømt for. På den måde undgår de det røde kort," siger Jan Aage Hansen.

Flemming Jørgensens analyse viser, at koncernen havde en bruttofortjeneste på 47 millioner kroner i 2011. Der er ikke udbetalt udbytte af virksomhederne i de seneste to år, men som hovedaktionærer står det ejerkredsen frit for at belønne sig selv i form af løn til direktionen og bestyrelseshonorarer.

Præcis hvor mange penge, TUC's bagmænd belønner sig selv med, er ifølge økonomikonsulenten umuligt at gennemskue ud fra regnskaberne.