Hvornår blev man egentlig den gamle i rummet?
Det spørgsmål tager Christian Fuhlendorff fat på i sit nye one man show Hverdagshelt, hvor han kaster sig over voksenlivet, børn, parforhold, arbejde og den erkendelse, at de yngre generationer pludselig er blevet meget unge.
Der er det der øjeblik, ikke? Hvor du indser, at lægen er yngre end dig. Politibetjenten, der stopper dig, begyndte i folkeskolen, da du selv gik ud. Og en fra din gamle klasse er blevet noget så gammelt og støvet som minister. Og du tænker: Hvornår skete det? Hvornår blev jeg den gamle i rummet?Hverdagshelt bliver sidste del af den trilogi, der begyndte med Det er sjovt i 2021 og fortsatte med Ærligt talt i 2024. Denne gang handler det blandt andet om at være far, følge de unge kollegaers Tinder-historier og opdage, at ens ambitioner har ændret sig med alderen.
For hvor drømmen måske engang var at være superhelt, er målet nu snarere ti minutters uforstyrret fred.
Hverdagshelt har premiere på Bremen i København den 27. januar 2027 og kan efterfølgende opleves rundt i landet.
Billetter sættes til salg fra i dag tirsdag.