På fredag kan de hollandske tv-seere blænde op for et nyt realityshow. Det har de været først til før. Tag bare Big Brother , hvor unge isoleredes i et kamera-befængt hus uden blinde vinkler. Serien gik sin sejrsgang over hele verden, indtil deltagerne gik over gevind. Sexskandaler, overgreb og racisme ødelagde de gode vibrationer.

Forhåbentlig når The Big Donor Show aldrig videre end Holland. Her kæmper tre kombattanter således ikke om en halv million skattefrie kroner, men om en nyre fra en 37-årig kvinde. Hun skal – med hjælp fra seernes sms er – vurdere, hvem der mest fortjener en genvej til livet.

Op til premieren vækker konceptet forargelse og debat verden over, fordi reality-tv hermed overskrider en ny og grotesk grænse. Producerne forsvarer sig med, at den store mangel på vitale organer får opmærksomhed. Og at de tre deltagere i øvrigt har langt bedre chancer for at skaffe sig en duelig nyre via The Big Donor Show end via ventelisterne.

Begge argumenter gjalder ugyldigt. Andre snydes formentlig, og nyren afhjælper kun problemet for én, mens to andre udstilles og svigtes (af endnu en nyre i rækken).

Det må aldrig blive underholdningsbranchens opgave at redde nødstedte mennesker. Det er statens, samfundets, samvittighedens. Hvis The Big Donor Show var skabt for provokationens skyld, gav det nærmest mening.

Men det er det ikke.