Rettelse 19.09.17 kl 22:40: Avisen.dk har i første version af denne artikel nævnt en fleksjobber ved navn, der skulle være den forurettede i sagen. Dette var en fejl, da den nævnte fleksjobber ikke har noget med denne sag at gøre, og hendes navn er nu fjernet fra artiklen.
Hvor stor erstatning har fleksjobbere egentlig krav på, hvis de bliver uberettiget fyret?
Det kan en fyringsag fra Aarhus nu afgøre.
Sagen er den første af sin slags, siden fleksjobreformen i 2013, og afgørelsen kan gå hen og blive principiel og få betydning for landets godt 70.000 fleksjobbere. Derfor kommer sagen ikke for byretten, men ryger direkte i Sø- og Handelsretten.
Det skriver TV 2 Østjylland.
Kun halv erstatning
En fleksjobber blev fyret af den tandlæge, hun var ansat ved, da hun ikke dukkede op til en sygefraværssamtale.
HK mener, fyringen er uberettiget og kræver, at fleksjobberen får erstatning fra arbejdsgiveren. Normalt svarer erstatningen i sager om uberettiget afskedigelse til én til halvanden månedsløn.
Men det er her, tvisten opstår. For fleksjobberes løn er nemlig opdelt mellem arbejdsgiver og kommune.
I denne sag er det altså kun 13.000 kroner af fleksjobberens månedsløn på 24.000 kroner, der kommer fra tandlægen, mens 11.000 kroner bliver betalt af kommunen.
Hvis tandlægen taber sagen i landsretten og skal betale erstatning til fleksjobberen, vil erstatningssummen, som normal praksis er, udelukkende blive udregnet efter arbejdsgiverens løn til den ansatte - og dermed vil erstatningen til fleksjobberen kun være omkring halvt så stor, som hvis der var tale om almindelig ansættelse.
Kræver tre måneders godtgørelse
Men det er ikke fair, mener HK, der repræsenterer fleksjobberen i retssagen.
Derfor kræver de, at tandlægen betaler erstatning til fleksjobberen svarende til tre måneders løn.
Vinder HK sagen i Landsretten bliver det første gang, en fleksjobber står til at skulle have erstatning af arbejdsgiver, og derfor bliver sagen fulgt tæt af Dansk Arbejdsgiverforening (DA). For vinder HK sagen, frygter DA, at færre arbejdsgivere i fremtiden har lyst til at ansætte fleksjobbere.
- Jo flere byrder, der er, jo mindre incitament er der til at bruge den her ordning, og det er ikke det, vi ønsker. Lavere godtgørelser og lavere løn betyder, at der er et incitament til at ansætte medarbejdere, der har særlige behov, siger Ann Marie Willemoes Jørgensen, der er politisk konsulent hos Dansk Arbejdsgiverforening, til TV 2 Østjylland.
Advokat: Et politisk spørgsmål
Tandlægens advokat, Peter Blenstrup Nielsen, undrer sig over, at HK tager sagen op med politikerne i stedet for at gå rettens vej.
- Det om noget er retfærdigt eller ej, det mener jeg er et politisk spørgsmål. Det skal domstolene ikke forholde sig til, de skal dømme efter, hvad der er gældende ret. Og i en sag som denne er retspraksis meget klar, det er fire, maks seks ugers godtgørelse, ikke tre måneder, siger han til TV2 Østjylland.
Sagen startede mandag i Sø- og Handelsretten i København.