Hvem er jeg?

Mange danskere kender ikke sig selv længere, og det skaber stress.

Smartphones får hjernen til at holde åbent døgnet rundt. Vi tjekker mails i bussen, lever vores sociale liv på Facebook og noget så gammeldags som begrebet hobby er ved at forsvinde.

Vi har så travlt, at vi ikke har tid til at os selv. Det gør os syge, siger Einar Baldursson, arbejdspsykolog på Stressklinikken på Aalborg Universitet.

- Én af de allermest almindelige vendinger, når patienter kommer ind på klinikken er: "Jeg kender ikke længere mig selv". Når angst, depression og angst rammer, så kender man ikke længere sig selv. Men følelsen af at dele hus med en fremmed er enormt ødelæggende. En forudsætning for at kunne håndtere udfordringer er, at man er velkendt med sine reaktioner, siger han til Newspaq.

Især kravet om ustandselig kompetanceudvikling gør, at vi ikke længere opfatter tiden som privat, påpeger Einar Baldursson.

- Vi har næsten aldrig tid til at vende blikket indad. Vi er hele tiden på, og så kan vi heller ikke finde os selv. Når jeg rådgiver unge ledige, så slår det mig, at begrebet hobby har mistet sin betydning. Mange unge mennesker ved slet ikke, hvad det er. Det har de ikke tid til, siger han.

Han kalder det paradoksalt, at flere og flere danskere bliver stressede i en tid, hvor det, psykologer og andre kloge hovedet troede udløste stressen nemlig industrisamfundet, er væk.

Vi lever i et trygt velfærdssamfund. Hvorfor går vi så ned med stress?

Ifølge arbejdspsykologen skyldes det, at arbejdslivet ikke længere er skarpt adskilt fra fritids- og familieliv, og at teknologien gør det muligt f.eks. at arbejde hjemmefra.

- Hele dit liv er viklet ind i hinanden. Når du oplever modgang, vil det ikke kun holde sig til ét område. Alle modgange vil blande sig sammen, så det føles som mere, end det er.

Stress-patienterne på Einar Baldurssons klinik klager over en række fysiske symptomer som træthed, hovedpine, muskelsmerte, allergiske reaktioner og problemer med fordøjelsessystemet.

- Du mister også evnen til at opleve glæde og muligheder for at motivere dig selv og bliver meget nervøs og usikker. Længerevarende stress kommer fra en følelse af at blive presset ubønhørligt.

- Heldigvis får vi fat i folk, når de er brudt sammen, men inden de er ødelagt. Det er mennesker, der har haft et velfungerende arbejdsliv, men ikke magter det længere. De føler usikkerhed, smerte, ubehag og pres. Vores opgave er at lære dem at forstå deres egne reaktioner, siger Einar Baldursson.

De skal med andre ord lærer sig selv at kende. Men det behøver ikke at gøres gennem meditation eller mindfulness.

- Vi skal lære folk noget så simpelt som at gøre hver ting til sin tid. Det betyder at livet leves bedst inden for forskellige områder. De skal holdes adskilte fra hinanden. De ting, vi gør i livet, fortjener at blive genstand for intens opmærksomhed. Hvis jeg skal finde en kæreste, kan det ikke hjælpe noget, at jeg er fraværende, siger han.

Dronningen sendte i sin nytårtale en advarsel til især de unge om at forsøge at leve et "perfekt og overfladisk liv" på Facebook.

"De unge kan blive så optaget af det, at de så at sige lever i cyberspace, at virkeligheden leves på anden hånd i et slags udstillingsvindue, hvor det mere gælder om at tage sig ud end om at være sig selv," sagde hun blandt andet.

Einar Baldursson er enig i, at overdrevent brug af Facebook og smartphones kan være farligt, hvis det erstatter sociale erfaringer fra den virkelige verden.

- Vi har et behov for at være sociale, men det er besværligt at være social. Her giver Facebook os en følelse af at være ønsket, vellykket og socialt attråværdig på en kunstig måde, og i mange tilfælde lider det virkelige liv under det.

Ifølge Einar Baldursson er Facebook ikke en djævel, der bare skal udryddes. Facebook er ifølge ham den mest interessante teknologiske nyskabelse i mange år, fordi det for første gang i menneskets historie skaber konkurrence til den virkelige sociale opmærksomhed.

Men Facebook lægger sig oven i en udvikling, hvor vi pålægger hinanden at være "anstrengt og hvileløst på".

- Følelsen af at være truet af en mulig forældelse og overflødiggørelse er en del af det, der pisker folk videre. Oven i det får vi Facebook og smartphones, så kan vi i endnu højere grad øge presset i et liv, der i forvejen har mere end nok at byde på.

I gamle dage levede vi efter fagbevægelsens gamle mantra: Gør din pligt og kræv din ret:

- Du skulle ikke gøre mere end din pligt. I dag gør alle dem, der tilhører A-holdet, mere end sin pligt, men hvilken ret har de? Svaret er ingen.

Alligevel har Einar Baldursson tiltro til, at vi finder en fornuftig balance.

- Mennesker er en art, der elsker nye og anderledes ting. Vi har det med at blive opslugt. Men når vi kender mulighederne, kan vi tage et skridt baglæns. Vi graver Emma Gad op og finder en ny model, siger han og understreger, at vi har brug for at diskutere, hvordan vi kan håndtere de store muligheder, som den nye teknologi giver os, slutter han.