Din nærmeste kollega kan være smittet med hepatitis, uden at du ved det.
Og det er bestemt ikke sikkert, at du får det at vide. Leversyge danskere er nemlig hunderæde for at fortælle om smitten af frygt for at blive udstødt fra flokken.
Hos Hepatitis Foreningen vælter det ind med henvendelser fra smittede, som er i tvivl om, hvorvidt de skal fortælle, at de er smittede.
Hvert år får foreningen minimum 100 henvendelser fra arbejdsdygtige danskere med hepatitis - eller leverbetændelse, som sygdommen også kaldes. Fælles for dem alle er, at de er bange for at stå frem.
"Man har ikke pligt til at oplyse, at man er smittet med hepatitis, og vi ved, at mange benytter sig af retten til ikke at gøre det," siger landsformand Susan Christensen.
"De er simpelthen bange for at miste deres arbejde og blive udstødt og stigmatiseret," siger hun.
Blev selv fyret
Frygten er ikke ubegrundet. Hepatitis Foreningen har gennem årene fået kendskab til mange tilfælde, hvor en arbejdsgiver er blevet bange for at have en
hepatitissmittet på lønningslisten.
Udover de hundredvis af henvendelser fra personer, der er i tvivl om, de skal fortælle om sygdommen, får Hepatitis Foreningen årligt mellem 20 og 30 henvendelser fra folk, som på den ene eller anden måde allerede er udstødt eller fyret fra arbejdspladsen.
I år har Hepatitis Foreningen hidtil givet faglig bistand i tre sager, hvor en arbejdsgiver ikke har kunnet acceptere, at medarbejderen var smittet.
Selv om Hepatitis Foreningen råder alle til at spille med åbne kort, forstår Susan Christensen godt, hvis nogle ikke gør det.
Susan Christensen blev selv fyret som børnehaveklasselærer fra en skole i Århus for 10 år siden. Hun var blevet smittet med hepatitis C og valgte at fortælle om sygdommen til både kolleger og chef. Det fik fatale følger.
"Nogle kolleger begyndte at undgå mig, og en dag blev jeg kaldt ind til inspektøren, som sagde, at de blev nødt til at afskedige mig, fordi min smitte skabte for meget uro," siger Susan Christensen.
Kun teoretisk smittefare
Ifølge lægekundskaben burde der ikke være nogen angst fra arbejdsgiverens side, fordi leversygdommen, der kan være dødelig, primært smitter gennem blod.
"Hepatitis smitter ikke ved social omgang," fastslår professor, overlæge og chef for afdelingen for smitsomme sygdomme ved Hvidovre Hospital, Jens Ole Nielsen.
Også misbrugskonsulent og socialoverlæge ved Københavns Kommune, Peter Ege, der har arbejdet meget med hepatitis C-ramte misbrugere, vurderer smittefaren som meget lille.
"Med mindre du går i seng med din kollega er risikoen lig nul for at blive smittet," siger han og fortsætter:
"Hvis stikker man fingeren ned i et sår, er der en smitterisiko. Men det er meget teoretisk."
Stå frem
Hos Hepatitis Foreningen er man bekymret over udviklingen for de 40.000-45.000 hepatitissmittede personer, der anslås at være i landet. Heraf er langt størstedelen B og C-smittede.
Landsformand Susan Christensen sammenligner endda stigmatiseringen af hepatitis-smittede med den, som hiv-smittede oplevede for år tilbage.
Det er dog vigtigt for landsformanden at understrege, at der også er gode eksempler på arbejdsgivere, som behandler hepatitissmittede medarbejdere forbilledligt.
De eksempler er desværre i undertal, mener Susan Christensen:
"En stor del af årsagen er, at folk er angste og uvidene. Der er ikke nok viden om sygdommen, smitteveje og forebyggelse. Og det prøver vi selvfølgelig at gøre noget ved. Men det chokerer mig, at vi ikke er kommet ret meget videre, siden jeg blev fyret for 10 år siden."
Susan Christensen så gerne, at alle smittede kunne stå frem uden at være bange for at miste jobbet.
Dels ville det afmystificere sygdommen, og dels vil kolleger være i stand til at tage de fornødne forholdsregler, hvis en hepatitisramt kollega eksempelvis kommer ud for en ulykke og begynder at bløde.
"Hvis jeg falder og begynder at bløde, så er den naturligste reaktion, at min kollega kommer hen og hjælper mig. Men hvis nu min kollega vidste, at jeg havde hepatitis, ville han eller hun tage et par gummihandsker på inden, så de ikke risikerede at blive smittet," siger hun.
Hepatitis B:
Smitter via blod, ved ubeskyttet sex og fra mor til barn under fødslen. Virus kan overføres ved blodtransfusion, gennem nålestik, operation eller tandlægebehandling med urene instrumenter samt ved tatovering.
Symptomer:
Feber, kvalme, smerter i maven og gulsot. Urinen bliver mørkfarvet og afføringen lys. Ved infektion uden symptomer er der fare for, at infektionen bliver kronisk. Cirka. 20 procent af de personer, der er smittet med hepatitis B, vil efter 20-30 år udvikle kronisk leversygdom, mens omkring 5 procent vil få leverkræft.
Infektionen kan forebygges via vaccination.
Det anslås, at 450 millioner på verdensplan er kronisk smittet med hepatitis B.
Herhjemme anslår Hepatitis Foreningen, at der er mellem 12.000 og 15.000 smittede.
Hepatitis C:
Smitter overvejende via blod. Kan smitte ved seksuel kontakt, og smittede med mange skiftende partnere anbefales brug af kondom. Smittede gravide kan smitte barnet ved fødslen, men det sker kun i få procent af fødslerne.
Stiknarkomaner er en særlig risikogruppe med høj forekomst af hepatitis C, også i Danmark.
Symptomer:
Feber, kvalme, smerter i maven og gulsot og kan ikke skelnes fra andre virusbetingede leverbetændelser. 80 procent af de smittede får en kronisk infektion, mens omkring halvdelen efter 20-30 år vil udvikle kronisk leverbetændelse. Nogle få procent vil få leverkræft.
Der arbejdes intensivt på udvikling af en vaccine, men ingen er endnu afprøvet.
Hepatitis C forekommer i hele verden. 170 millioner regnes at være smittet på verdensplan.
Hepatitis Foreningen anslår, der er findes omkring 25.000 hepatitis C-smittede i Danmark.
Ifølge Hepatitis Foreningen dør 600.000 årligt af hepatitis på verdensplan.
Til sammenligning er der mellem 1990 og 2007 blevet registreret godt 5000 tilfælde af HIV.
Kilde: Statens Serum Institut