Jeg hedder Pia Henriksen og arbejder som folkeskolelærer på Vestegnen, hvor jeg i mange år desuden har fungeret som SSP-lærer og konfliktmægler. Derudover er jeg netop valgt som kredsstyrelsesmedlem i den lokale lærerkreds, og så arbejder jeg med fremtidens fællesskaber som ekstern træner hos DeltagerDanmark.
Jeg er mor til to piger og meget optaget af det gode børneliv. Jeg skriver om skolesystemet, som jeg mener er på vej i den gale retning og dræber børns fantasi og drømme.
Derudover skriver jeg om fagpolitik, samfundsforhold samt håb og frygt for fremtiden.
VI VAR MANGE, der holdt vejret, da regeringen åbnede Pandoras æske og erklærede krig mod lange skoledage med sit nye folkeskoleudspil kaldet: Folkets skole – faglighed, dannelse og frihed. Der er da også gode takter i udspillet, som er en justering af den skolereform, som mange danskere har ønsket et opgør med længe. Desværre holder udspillet ikke helt, hvad det lover, og meget tyder blandt andet på, at skoledagene overhovedet ikke bliver kortere for langt de fleste.
TIL GENGÆLD vil man fjerne den understøttende undervisning, hvilket er rigtig godt, da den altid har været useriøs, skemalagt, varm luft. Det er en udbredt misforståelse, at UUV-timer skulle være sådan en legende modsætning til alle andre timer i skolen. Det er selvfølgelig en myte, som heldigvis ikke får mere vind i ryggen med regeringens udspil. Men i stedet for at sætte tiden fri, vil man bruge den til blandt andet mere naturfagsundervisning. Begrundelsen for dette valg er, at det er en nøgle til mervækst i fremtiden. Hele denne tilgang til skole og barndom kan jeg ikke tilslutte mig, men selv hvis man køber præmissen, kan man frygte, at det bliver svært at skaffe kompetente naturfagslærere til et øget timetal i faget, og det kan let blive en sten i skoen, når målet er at skabe en bred interesse for naturvidenskab gennem undervisning af høj kvalitet, hvilket ubetinget kræver engagerede, kompetente faglærere.
Det er rigtig ærgerligt, at regeringen ikke tør at tage skridtet fuldt ud, når nu de selv giver udtryk for, at skoledagen er for lang. Skoledagens længde har stadig store konsekvenser for mange børn og deres familier, og det rammer især de svage børn hårdt.
REGERINGEN HAR en målsætning om at løfte de fagligt udfordrede elever ved at mindske betydningen af social baggrund, men forholder sig ikke til betydningen af de mange ressourcestærke familier, der fravælger folkeskolen blandt andet på grund af lange skoledage og en tilgang til barnet, som bygger på fremtidig vækst. Problemet er, at man først har succes med at løfte den sociale arv, når man deler sin hverdag med og spejler sig i børn med andre ressourcer. Det er paradoksalt, at man laver en skole ud fra et argument om, at de svageste skal blive dygtigere, hvorefter alle de andre flygter, og man opnår det modsatte. Det er naturligvis sat lidt på spidsen, men ikke desto mindre er det billedet på udviklingen.
Udspillet lægger godt nok op til et forsøg med selvstyrende skoler, der skal frigøres for statslige og kommunale bindinger på lige fod med de frie og private skoler, og det er som udgangspunkt en værdifuld gave for skolerne, og dermed børnene, at få overdraget lokal frihed. Desværre drejer det sig om forsøgsskoler i et omfang, der kun vil være til gavn for de få. Det positive ved forslaget er, at man erkender, at det sandsynligvis vil kunne løfte både trivsel og fagligt niveau, hvis man i højere grad sætter skolerne fri.
ALT I ALT kan man sige, at den store glæde ved udspillet blev kort. Alligevel er jeg personligt begejstret for at få hul igennem til en ny debat om særligt skoledagenes længde, da det hidtil har været en umulig kamp at råbe flertallet af politikere op på den front. Vi har bare en undervisningsminister, der taler skolens sprog, og man kunne derfor godt have ønsket sig et mere modigt udspil.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.