Det er ikke bare i Folkeskolen, at det snart to år gamle lovindgreb over for lærernes arbejdstidsregler skaber gnidninger. På erhvervsuddannelserne udgør Lov nummer 409 en alvorlig udfordring for både arbejdsmiljøet og undervisningens kvalitet – og kan dermed udgøre et alvorligt benspænd for den reform af erhvervsuddannelserne, som træder i kraft efter sommerferien, skriver Ugebrevet A4.
Det viser en ny undersøgelse udført for Handelsskolernes Lærerforening blandt 811 medlemmer. Den tegner det samme billede som en tilsvarende undersøgelse, som Uddannelsesforbundet foretog blandt sine medlemmer på erhvervsskolerne i november sidste år.
I den nye undersøgelse angiver 71 procent af lærerne på handelsskolerne, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet forringet eller markant forringet som følge af nye arbejdstidsregler. Ifølge 46 procent påvirkes kvaliteten af deres arbejde negativt eller meget negativt, mens kun 13 procent oplever en positiv indflydelse på kvaliteten.
- Undersøgelsen viser, at lærerne ikke føler, at de har mulighed for at levere den kvalitet, som de gerne ville. Intentionen bag reformen er, at man vil løfte kvaliteten på erhvervsuddannelserne, men de tiltag, som man blandt andet med lov 409 har gennemført, understøtter ikke et kvalitetsløft, snarere tværtimod, siger Christoffer Jørgensen, der er formand for Handelsskolernes Lærerforening.
Saboterer reform
En ekspert er enig i, at den dårlige stemning meget let kan sabotere de politiske intentioner om at gøre erhvervsuddannelser mere populære og sætte prop i et massivt frafald.
- Det er heftige tal. Med så markant kritiske svar fra lærerne, må man spørge sig selv, om de intentioner, der ligger i erhvervsuddannelsesreformen, vil blive realiseret. Det er jo i sidste ende lærerne, der skal stå for at føre det her ud i livet, siger professor Christian Helms Jørgensen fra Institut for Arbejdsliv og Læring på Roskilde Universitetscenter til Ugebrevet A4.
Med en svarprocent på 65 procent har to ud af tre lærere på de merkantile erhvervsuddannelser givet deres mening til kende i undersøgelsen. Og de er ikke alene om frustrationen.
I november 2014 foretog Uddannelsesforbundet en næsten identisk undersøgelse blandt medlemmerne. Blandt lærerne på de tekniske erhvervsuddannelser oplevede hele 85 procent et forringet arbejdsmiljø som følge af de nye arbejdstidsregler, som ifølge 66 procent påvirkede kvaliteten af deres arbejde negativt.
Dyb frustration
Tilsammen tegner der sig altså et billede af dyb frustration med de nye regler blandt ansatte på både handelsskoler og tekniske erhvervsskoler.
Tidligere havde lærerne på erhvervsskolerne en høj grad af selvstændighed og autonomi til at tilrettelægge deres undervisning. Men med lovindgrebet efter lærerkonflikten i 2013 overtog skolelederne båder retten og pligten til at prioritere lærernes tid.
Ifølge Uddannelsesforbundet har det i praksis betydet, at mange erhvervsskoler prioriterer forberedelsestid som det sidste, når først undervisningslektioner, møder og andre aktiviteter er plottet ind i den enkelte lærers 37 timers ugentlige arbejdsskema.
- Det ender i spredte klumper af kort varighed. Hvis man gør det på den måde, kan man være nogenlunde sikker på, at forberedelsestiden ikke kan udnyttes effektivt og ikke kan indgå i opbygningen af kvalitet i den enkelte undervisningslektion. Dermed ender det som spildtid,« siger formand Hanne Pontoppidan til Ugebrevet A4.
Lærere påvirket af kritik
Det turbulente forløb omkring lærerlockouten og det efterfølgende lovindgreb har efterladt erhvervsskolerne med en lærerstab, som føler sig offentligt miskrediteret, fortæller handelsskolelærernes formand.
- Moderniseringsstyrelsen og KL har italesat en mistillid til lærerne, men også overbevist en hel befolkning om, at lærerne er nogen dovne hunde, som ikke laver en skid. Det påvirker arbejdsmiljøet og professionsstoltheden - og det kan ikke andet end at påvirke kvaliteten, siger Christoffer Jørgensen til Ugebrevet A4.
37 procent af handelsskolelærerne og 52 procent af lærerne på de tekniske erhvervsskoler har så svært ved at fungere med de nye arbejdsbetingelser, at de ifølge de respektive undersøgelser overvejer at sige op eller finde nyt job.