’Jeg vil gerne være politiker, og det kræver en lang videregående uddannelse’.
Det er en af forklaringerne fra de elever i 9. og 10. klasse, som i en undersøgelse foretaget af Epinion for Ugebrevet A4 fortæller, hvilken ungdomsuddannelse de gerne vil starte på efter sommerferien, og hvorfor de har søgt, som de har.
Politiker-spiren har valgt gymnasiet. Og rekordmange har gjort som ham. I år søger hele 73,9 procent af de unge, der forlader 9. eller 10. klasse, gymnasiet. Det er flere end året før, hvor 73 procent gik gymnasievejen.
Samtidig er andelen, der søger en erhvervsuddannelse, faldet fra 19,6 procent i 2014 til 18,5 procent i år, fremgår det af tal, som Undervisningsministeriet offentliggjorde i begyndelsen af denne uge.
Men nøjagtig hvorfor håndværksfagene er så upopulære, at de unge i stigende grad går en stor bue uden om dem, giver undersøgelsen ikke noget klart svar på. Faktisk afliver de unges svar en del af de teorier, som, man troede, kunne forklare unges manglende interesse for de praktiske uddannelser.
Ikke for tabere
For eksempel er det langt de færreste unge, der tillægger erhvervsuddannelserne det taber-image, som politikerne har haft et billede af, og som fik dem til at gennemføre den erhvervsskolereform, der træder i kraft efter sommerferien.
Under ti procent af dem, der søger gymnasiet, siger ja til, at de forbinder erhvervsskoler med ’tabere’. Og det finder Peter Koudahl, der forsker i erhvervspædagogik på Professionshøjskolen Metropol, bemærkelsesværdigt.
- Hele diskussionen om erhvervsuddannelsernes image hviler på en formodning, men er ikke desto noget, man har handlet meget på. Det er der intet belæg for, viser denne undersøgelse, hvor stort set ingen forbinder skolerne med svage unge, siger han til Ugebrevet A4.
Theis Harbers Rix på 16 år går i 10. klasse på musikefterskole på Langeland og er en af dem, der afviser, at der skulle være et negativt syn på erhvervsuddannelserne blandt de unge.
Erhvervsuddannelser er fantastiske
- Hvis det var det, jeg brændte for, ville jeg gå efter det. Min far er chef i et rejsebureau, men har altid drømt om at blive tømrer, og det forstår jeg godt. Erhvervsuddannelser er fantastiske – og vigtige. Men selv vil jeg uddanne mig til enten civilingeniør eller læge, siger han.
Peter Koudahl fra Professionshøjskolen Metropol er overrasket over, at så mange som 62 procent af dem, der søger gymnasiet, har en klar plan om at tage en uddannelse senere, som kræver en studentereksamen.
- Gymnasiet fremstår som et tilvalg for mange, som ser ud til at have en idé om, hvad de vil. Det er lidt overraskende. Vi har været tilbøjelige til at se gymnasiet som et naturligt, ureflekteret valg for mange af dem, der ikke ved, hvad de ellers skulle lave, siger forskeren.
Han pointerer samtidig, at man i undersøgelser af denne art har mulighed for at få sine beslutninger til at se mere velovervejede og målrettede ud, end de i virkeligheden er.
Brug for ekstra skoleår
I undersøgelsen er der dog flere, der indrømmer, at de har brug for nogle ekstra år på skolebænken i gymnasiet, før de kan tage et mere målrettet uddannelsesvalg.
’Jeg havde i starten ingen anelse om, hvad jeg ville efter 9. klasse, men jeg var jo nødt til at tage noget. Så jeg tog det, som gav mig flest muligheder’, lyder én forklaring. Og en anden sådan her:
’Jeg ved, at jeg ikke skal bruge stx (alment gymnasium, red.) til noget, men vil alligevel godt have det som en værktøjskasse. Og selvfølgelig have tre gode år på gymnasiet’.
Misundelig direktør
Det er kommentarer fra et par af de unge, som Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler, gerne ville have haft fingre i. Han ser først og fremmest undersøgelsens resultater som en understregning af, at erhvervsskolerne har en stor opgave foran sig, når det handler om at ’sælge’ de muligheder, som reformen af erhvervsuddannelserne har givet de unge.
- Jeg kan jo se, at muligheden for at videreuddanne sig er vigtig for de unge. Og det er i høj grad muligt på grundlag af erhvervsuddannelser, pointerer han.
Forældre har ingen indflydelse
Der er langt fra de nuværende 18 procent af en ungdomsårgang, som søger en erhvervsuddannelse, til de 25 procent, som er målsætningen med reformen af erhvervsuddannelserne. Men Lars Kunov tror på, at målet kan nås, når der er kommet unge gennem de reformerede uddannelser, og de går ud og fortæller de gode historier.
Som noget meget vigtigt i Ugebrevet A4’s undersøgelse peger han nemlig på, at det er under en fjerdedel af de unge i dag, der lader forældrene have indflydelse på deres valg af ungdomsuddannelse.
- Unge i dag gør ikke, hvad lærerne eller mor og far siger, men lytter til hinanden, siger Lars Kunov til Ugebrevet A4.